WALKin Tranum Marche
Søndag d. 16 juli afvikler Tranum Gymnastik Forening i samarbejde med DGI Nordjylland WALKin Tranum Marche.
Til WALKin Tranum Marche kan du se frem til enten 5, 10 eller 21 km i vandre- eller løbeskoene i noget af Jyllands smukkeste natur!
Alle ruter går gennem kuperet terræn, og du kan bl.a. se frem til følgende:
På 5 km ruten kommer du bl.a. forbi skovlegepladsen, shelteren i skoven og udsigten.
På 10 km ruten besøger du de skønne Bratbjerg Søer via Kirkestien.
Giver du dig kast med 21 km ruten, får du også mulighed for at opleve den anderkendte Tranum-Fosdal rute med en masse panorama punkter, bl.a. Jammerbugtens højeste punkt Bavnehøj (83,4 meter over havet). Tranum-Fosdal ruten er certificeret som premiumrute af Deutsches Wanderinstitut.
Før, under og efter turen
Alle ruter starter og slutter på sportspladsen ved Tranum Gymnastik Forening, Baunehøjvej 7, 9460 Brovst.
Ruterne vil være markeret med små flag, så du nemt kan finde vej.
Undervejs på ruterne, vil der være depoter med væske og frugt, og i målområdet får du udlevet medalje designet særligt til arrangementet.
Der er mulighed for anvendelse af badefaciliteter efterfølgende.
Arrangementet afvikles i forbindelse med opstarten af Tranums byfestuge, og derfor kan du også glæde dig til en masse byfest aktiviteter på pladsen, når du kommer retur fra ruterne. Bliv endelig hængende på pladsen og nyd lækkeriene i de lokale boder, som også står klar efter turen (ikke inkluderet i prisen), bl.a. Tranum Mølle destilleri, mikrobageriet DahlLuter, Dagli Brugsen Tranum, den spritnye Restaurant Vestvendt og 'Liv i by og skole'.
Starttider:
21 km: Kl. 11.00
10 km: Kl. 11.15
5 km: Kl. 11.30
Pris:
5 km: 95,-
10 km: 125,-
21 km: 150,-
Praktisk:
- Du bestemmer selv, om du går eller løber ruterne. Der bliver ikke taget tid.
- Det er muligt at tilmelde sig frem til d. 15. juli. OBS: Hvis du ønsker navn på dit startnummer er fristen for tilmelding d. 5. juli kl. 12.00.
- Startnummer afhentes på pladsen inden start.
- Vi tilbyder desværre ikke at sende pengene retur, hvis du bliver forhindret i at deltage.