GirlsOnTrails - MTB løb for kvinder
Så er Sjællands allerhyggeligste løb kun for piger og kvinder atter på banen!
I år byder vi på hele tre løb, stedet for denne afdeling kommer senere. Vi sørger for en god rute, så alle kan være med. Det vil sige at den ikke bliver meget teknisk, men krydres med lidt grussti og snirklede stier. Her handler det nemlig om at kunne være med, uanset om du er hardcore teknisk, familiehyggetempodeltager eller et sted midt imellem. Bare du har prøvet at køre i skoven før.
Den gode stemning, hyggen og samværet er i fokus! Derfor vil der også være lodtrækningspræmier blandt alle der deltager og ikke så lidt vigtigt – kage og kakao til deltagerne efter løbet.
Rammerne omkring løbet byder på ren hygge til fædre og brødre, mens de hepper på kvinderne og alle de skønne piger på mountainbikes. Og hvem ved, måske vil der også blive tændt op for grillen.
GirlsOnTrails arrangeres af DGI i samarbejde med Køge Bike Ladies.