Løb med, når DGI Nordsjælland arrangerer SOUL TRAIL. Unikke løbeoplevelser i naturskønne omgivelser i de nordsjællandske skove i en afslappet og hyggelig atmosfære. Løbene har sjæl.

Vi kan tilbyde fem afdelinger i smukke omgivelser, der udfordrer din løbeteknik og kondition hver gang. 

Der er plads til deltagere på alle niveauer. Ruterne er 3 km lange og kan gennemføres en, to, tre eller fire gange. Det vil sige 3, 6, 9 eller 12 km. Der er distancer for børn og unge på 3 og 6 km.

For at deltage i den samlede SOUL TRAIL CUP skal du deltage i minimum tre løb samt finalen 4. marts 2023. SOULKIDS er SOUL TRAIL for børn og unge på 3 og 6 km. 

Vi er stolte over samarbejdet med de lokale løbeklubber og kan derfor præsentere fem SOUL TRAIL-løb i 2023. 

SOUL TRAIL CUP 
• CUP 1: 7. januar 2023 – Strandvejen 250, 3070 Snekkersten - i samarbejde med Wolfpack.intl.
• CUP 2: 21. januar 2023 – Frydenborgvej 2C, 3400 Hillerød - i samarbejde med HVRunners
• CUP 3: 4. februar 2023 –  Danstrup Hegn, Hornbækvej 255, 3080 Tikøb - i samarbejde med Tikøb IF
• CUP 4: 25. februar 2023 – Bisp Absalonsvej 28, 3360 Liseleje - i samarbejde med LOMK
• CUP 5 Finaleløb: 11. marts 2023 – Nordre Strandvej 87, 3150 Hornbæk - i samarbejde med North Coast Ultra Run

Tilmelding til SOUL TRAIL CUP SAMLET eller enkeltvis til en eller flere afdelinger. 

Pointfordeling
SOUL TRAIL CUP afgøres på point. Det vil sige, at ens placering i hver afdeling omregnes til point: Nr. 1 får 15 point, nr. 2 får 13 point, nr. 3 får 11 point, nr. 4 får 10 point og så videre.

Fra nr. 13 og nedefter tildeles automatisk 1 point. Udeblivelse giver nul point. De fire bedste resultater tæller med i stillingen. Man skal gennemføre den distance, man har tilmeldt sig. Der kan IKKE skiftes distance undervejs i løbet/cuppen.

Medaljer og præmier
Ved finaleløbet udleveres SOUL TRAIL CUP præmier til top tre vindere i hver distance for henholdsvis kvinder og mænd. Er der pointlighed, er det placeringen i den sidste afdeling, der tæller. Der er medaljer til alle, der deltager i tre SOUL TRAIL-løb samt finalen 4. marts 2023.

Praktisk information
• Afhentning af startnumre fra kl. 9 til 9:45 ved start/målområdet. Løbsstart kl. 10
• Der er elektronisk tidtagning med chip integreret i startnummeret
• Gratis parkering på eget ansvar
• Toiletfaciliteter på stedet
• Mulighed for opbevaring af bagage på eget ansvar i startområdet
• Hjertestarter i målområdet
• Deltagelse sker på eget ansvar og risiko
• Henstillinger fra løbsarrangørerne skal respekteres

Der udleveres kun et startnummer ved tilmelding til alle afdelinger. Husk dit startnummer hver gang!

Ret til ændringer forbeholdes