Orienteringsløb for familien // Frederiksbergruterne

Kom med når Familieidræt inviterer til hyggeligt orienteringsløb på Frederiksbergs nye gå- og løberuter, Frederiksbergruterne.

Arrangementet starter kl. 10.00 med et par opvarmningslege og introduktion til kort og kompas. Herefter sendes I ud på foto-orienteringsløb, hvor I skal koble en række fotos og tilsvarende poster sammen. I skal altså finde ud af hvilket foto der tilhører hvilken post. Når løbet af fuldført, gennemgår vi de forskellige poster i plenum. Vi glæder os til at se dig og din familie!

Praktisk info:

  • Mød op i iført tøj og sko som passer til vejret.
  • Mødested og afslutning: Ved Frederiksberg Centret ved Solbjerg Plads.
  • O-løbet tager udgangspunkt i dele af Frederiksbergruternes 10 km-rute. Se 10 km-ruten her.
  • Dagens værter er Amalie og Astid fra foreningen Familieidræt. De er begge store friluftsentusiaster og elsker at kombinere deres viden om idræt og biologi. Hvad enten I er nye eller erfarne o-løbere garanterer de en sjov og aktiv dag i det fri.
  • Klik her og læs mere om Familieidræt.

________________________________________________________

Arrangementet er en del af lanceringen af Frederiksbergs nye løberuter - 'Frederiksbergruterne':

  • Frederiksbergruterne er for dig, der elsker at gå eller løbe. Du kan kaste dig over ruter på 3, 5 og 10 km og der er masser af indlagte udfordringer og elementer på ruterne, som du kan glæde dig til 
  • Frederiksbergruterne bliver byens pulserende årer: Fra KB Hallen og Frederiksberg Hallerne i vest til Bülowsvejhallen i øst. Forbi Flintholm Svømmehal, KU.BE og Søndermarken. Om du er til by eller grønne områder, så er der noget for dig.
  • På Frederiksbergruterne kan du bl.a. glæde dig til at sætte farten op få 'Fast Track', mærke lægmusklerne brænde på 'Hill Sprint', og vise at du ude på ruterne med billeder fra 'Social Track'. Se kort over Frederiksbergruterne her.