MTB - få styr på teknikken og kør sikkert i skoven

Er du ny på MTB eller har du prøvet dig frem på egen hånd, så er dette kursus lige noget for dig.

Vi guider dig, så du kan komme sjovt og sikkert igennem skoven.

Du får styr på de mest basale teknikker, så du kan køre blå spor.

Teknikken skal sikre, at du mestrer cyklen og får en god oplevelse på dine ture.

Undervejs vil du få fif og vejledning, så du hurtigt oplever at rette teknik gør dig bedre.

Du lærer lidt af det blå spor at kende, og du øver dig, så du stadig kan køre sikkert, når du får mod på at øge tempoet.

Alle har brug for de grundlæggende teknikker for at køre sikkert på sporene. Uanset om du vil køre stille og roligt eller gerne vil køre stærkt, når formen er til det, så vil du blive bedre og mere sikker på cyklen efter dette kursus.

Du medbringer din egen mountainbike, som skal være i orden og du skal bruge hjelm. Fyld også drikkedunken op hjemmefra.

Passer datoen skidt, så find et andet kursus i arrangementskalenderen.

Underviseren er Niels Taarsted, der har mange års erfaring med undervisning i MTB og er certificeret på den europæiske uddannelse EO-MTBing på niveau 1.