Støt Brysterne - Lyserød lørdag i Aalborg
Støt brysterne- Lyserød lørdag - for Kajak og SUP
Kom og vær med til at skabe den helt rigtige stemning i Aalborg med en masser lyserødt på Havkajakker og SUP, når vi laver støt brysterne optog..
Lørdag den 9. oktober er Lyserød lørdag, og her har du mulighed for at Støtte brysterne, mens du padler en hyggetur i Aalborg Havn. Turen er både for mænd og kvinder
Program
12:00-12:40 Klargøring med balloner og andet lyserødt
12:40-12:50 Sikkerhedsbriefing for alle deltagere
13:00-15:00 Tur i Aalborg med kaffekagestop ved havnefronten.
15.00 Afslutning og tak for denne gang!
Turen
Rundturen i havnen bliver 6-8 kilometer lang, og bringer os forbi havnefronten i Aalborg, hvor vi spiser kage og drikker kaffe og herefter ud til Østre Havn. Hvis vejret tillader det, krydser vi over fjorden til Nørresundby siden og ror retur langs havnefronten, inden vi krydser tilbage til i Aalborgsiden ved strandparken.
Ruten afhænger af vejret og kan blive ændret i tilfælde af meget vind. Endelig rute annonceres til alle tilmeldte forinden og ved start briefingen kl. 12:40 i skudehavnen.
Vi starter fra Skudehavnens slæbested, der er i det nordvestlige hjørne af havnen. Der er P-pladser på vejen ud mod vandet samt langs Vestre Fjordvej og Skudehavnsvej.
Der er god plads og fast underlag til at rigge grej til men desværre ikke noget offentligt toilet nærheden, så vær forberedt på at have klaret den opgave andetsteds, inden du møder op.
Sikkerhed
Lyserød lørdag i Kajak og SUP er en efterårstur, så det er vigtigt at du er klædt ordentligt på og kan klare en tur i vandet. Det er også vigtigt, at du kan tage vare på din egen sikkerhed, også hvis du kæntrer.., turen er for erfarne udøvere.
Hvis vi krydser fjorden, gøres det i organiserede og overskuelige grupper.
Arrangementet kan blive aflyst, hvis vejret er for hårdt.
Som deltager er dit ansvar at holde dig sammen med gruppen. Det forventes, at du melder klart ud, hvis du vælger at ro væk fra gruppen eller får brug for hjælp.
Pris 100 kr går til støt brysterne for en hyggelig eftermiddag med kaffe og kage, balloner.
Din betaling går ubeskåret til Strøt Brysterne også i tilfælde af aflysning.
Arrangører:
Havkajak Team Nord og DGI Nordjylland, Kajak og SUP