NY DATO - Gravel - Kaffegrums og grusveje, St. Dyrehave

60 km graveltur i Store Dyrehave, Grønholt Hegn og Tokkekøb Hegn 

Har du lyst til at få nogle kilometer i benene i nogle lækre omgivelser, hvor vi næsten kommer forbi stort set alle de gode stier i Store Dyrehave, Grønholt og Tokkekøb Hegn? 

Som deltager på denne tur får du: 
- En fed graveltur i en af Danmarks største skovområder.
- Mulighed for at opleve nye ruter eller se en rute, du allerede kender, på en ny måde. 
Turen foregår fortrinsvis på brede og utekniske skov- og markstier, men vi skal også igennem et par enkelte singletracks.
 
Turen starter og slutter ved P-pladsen på Overdrevsvejen ind mod Store Dyrehave, og landskabet er fortrinsvis skov. 

Hvem: ​Letøvet, Øvet

Turen er designet til gravel – dvs. man kan godt køre turen på en MTB, men en decideret gravel- eller crosscykel vil være at foretrække på de flade stræk, hvor farten måske bliver lidt højere end normalt for MTB-ture. Du skal være i stand til at cykle 4 timer i lettere kuperet terræn.

Cykelturen varetages af Christian Orry, der udover at være gravelentusiast og cykelrytter, elsker at køre i Store Dyrehave.