Trafikofficial-uddannelse Aabenraa korpset - efterår 2024
Har du lyst til at hjælpe med at skabe sikkerhed og tryghed til idrætsarrangementer, f.eks. cykelløb, så bliv trafikofficial.
Uddannelsen giver dig bemyndigelse til at kunne foretage trafikregulering på færdselslovens område. Uddannelsen har en varighed af 12 timer, fordelt over to dage, og består af både teoretisk og praktisk indhold.
Fredag kl. 17.30-22.00 - kursussted: Folkehjem Aabenraa
Lørdag kl. 9.00-18.00 - kursussted: Folkehjem Aabenraa
OBS - dette kursus er for Aabenraa Trafikofficial korps. Ønsker du at blive en del af dette korps, er kurset uden beregning for dig. Eksterne deltagere kan medvirke mod en egenbetaling på 1.750 kr.
På uddannelsen kommer vi gennem følgende temaer:
• Relevant lovgivning.
• Adfærd, roller og ansvarsfordeling
• Udstyr, påklædning og dokumentation
• Færdselsregulering og anvisninger for trafikken i teori og praksis
• Personlig sikkerhed, samt håndtering af uheld og ulykker
• Forebyggelse og håndtering af konflikter