DGI Nordjysk Trailcup 2. afd. Hobro Night Trail
Hobro Night Trail 2019
Velkommen til 2. afdeling af Nordjysk Trail Cup. Her er lidt om løbet, som er et aftenløb!
Ruten er på 7 km, som skal gennemløbes 1,2 eller 3 gange. Ruten ligger/foregår i Østerskoven i hjertet af Hobro. Ruten er noget/meget kuperet og foregår primært på smalle trailspor/små skovveje i skoven.
Ruten SKAL løbes med pandelampe, idet der er tale om et ”natløb”. Det behøves ikke være en stærk pandelampe. Ruten vil være markeret med reflekterende strimler/markering samt rød/hvid strimmel.
Der vil være et depot på ruten, hvor man kan få vand.
Når ruten er gennemløbet vil der være noget at spise og drikke.
Startsted/mål er Kirketoften 5, 9500 Hobro. Der er mulighed for parkering tæt på start/målområdet – vil være skiltet ved ankomst.
Der kan skiftes tøj ved start/mål, men der er ikke mulighed for bad efter løbet.