Kom med ud og oplev den storslåede natur i Ejby Ådal i Fjordlandet Lejre, når vi byder på 8 km unik, guidet gåtur. Turen byder på en smuk naturoplevelse på stejle skrænter, ved strand og med udsigt over Isefjorden så langt, øjet rækker.
Der er garanti for stærke kilometer i benene, frisk havluft og vidunderlig udsigt
🍃

Varieret terræn 
Turen tager dig ud på både brede og smalle stier og veje. Vi starter ved Ejby Havn, går langs Ådalen, op på skrænterne og nyder udsigten over Inderbredningen, Dejligheden og Orø, langs stranden mod Isefjorden og tilbage igennem det kuperede terræn.
Ruten er på ca. 8 km i varieret terræn og er ikke for gangbesværede.

Raskt tempo
Vi går i raskt tempo med ca. 5 km/t i snit. Vi gør nogle stop med opsamling undervejs på udvalgte steder, hvor vores stedkendte guide fortæller lidt om de forskellige seværdigheder
☀️

Walk de Midt- og Vestsjælland
Denne gåtur er en del af serien Walk de Midt- og Vestsjælland, hvor vi i løbet af 2024 kommer rundt på unikke gåture i alle
DGI Midt- og Vestsjællands 17 kommuner.

Gode oplevelser, motion og fællesskab
Alle kan deltage og tag gerne en ven, veninde eller helt tredje med. Gang er helt enkelt godt for helbredet, styrker din mentale sundhed, og er samtidig skånsom og effektiv træning for kroppen. Naturewalk giver mange gode oplevelser i naturen kombineret med motion og fællesskab, og så er det pivhyggeligt. Deltager du alene, er der altid nogen at følges med undervejs 👪

Praktisk info
✔️ Ruten foregår i varieret terræn på stier i raskt tempo og er IKKE for gangbesværede.
✔️ Parkering/mødested i Ejby Havn. Der er adgang til offentligt toilet.
✔️ Husk tøj efter vejret, sko med godt greb og drikkedunk, hvis du får brug for væske undervejs.
✔️ Børn deltager på forældrenes ansvar. Det er IKKE tilladt at medbringe hunde på turen.
✔️ Klik deltag på facebookbegivenheden og vær med til at dele det gode budskab om turen.
✔️ Husk badetøj og håndklæde, hvis du vil slutte af med en frisk dukkert ved Ejby Havn.

Gåturen arrangeres af DGI Midt- og Vestsjælland i samarbejde med KHIF Løb og Powerwalk og Gang i Ådalen – gåfællesskab.