Velkommen til en af Danmarks smukkeste gå-events, hvor I får mulighed for at opleve både skov og strand på Juelsminde halvøen.

Walk a Ton - en gå-event hvor alle kan være med.

Lørdag den 9. april 2022

 
Gå-eventen bringer jer gennem vores skønne område langs strandene, skovene og gennem Juelsminde by. Variationen vil byde på skønne naturoplevelser, hvor I sammen kan nyde at gå enten i fællesskab eller som individuel deltager. Distancerne giver mulighed for at alle kan deltage - både begyndere, letøvede og øvede - børn, unge og ældre.
 
I målområdet, ved Juelsmindehallerne er den røde løber rullet ud og der vil efter en dejlig tur, være mulighed for at hygge sig, købe mad, drikkevarer og nyde levende musik. Rigtig gode rammer for en fælles dag med familie, venner eller kolleger. Alle som gennemfører deres valgte distance får en unik medalje når de kommer i mål.

Når du tilmelder dig, har du mulighed for at købe en skøn portion Chili Con Carne med ris, nachos chips og cremefraiche, pris kr. 65,00 pr. person.
Du kan også købe mad til dine heppere, som venter på dig i målområdet. Der er mulighed for at købe Chili Con Carne på dagen, men I hjælper os meget ved at købe på forhånd.

Alle ruter starter og slutter ved Juelsminde Hallerne, og ruterne er:

  • 7 km byrute
  • 14 km strandrute
  • 21 km skovrute
  • 42,195 km sløjferute sammensat af 21 km skov-, 14 km strand- og 7 km byrute i denne rækkefølge

 
Sted: Juelsminde Hallerne, Tofteskovvej 12, 7130 Juelsminde
Tilmelding: På run2u.dk senest 1. april 2022 kl. 23.59.
Eftertilmelding muligt:
Fra 2/4 - 8/4: Elektronisk på run2u.dk eller ved Juelsminde Hallerne fredag den 8. april kl. 15 - 18. Eftertilmeldingsgebyr på kr. 25,00
Den 9. april: Elektronisk på run2u.dk eller ved Juelsminde Hallerne indtil kl. 13.00. Eftertilmeldingsgebyr på kr. 50,00

Eftertilmelding ved Juelsmindehallerne med mobilepay og kontanter.

Pris:
7 km – kr. 85,00 inkl. gebyr
14 km – kr. 110,00 inkl. gebyr
21 km – kr. 135,00 inkl. gebyr
42,195 km – kr. 160,00 inkl. gebyr
Børn født senere 31/12-2018 kan deltage gratis på 7 km ruten.
Tilmelding nødvendig, for de kan få en medalje.


Tidsplan: Lørdag d. 9. april
06.30: Stævne- og informationskontor åbner. Udlevering af startnummer samt registrering.
07.00: Start 1/1 Walk a ton 42,2 km       
10.30: Start ½ Walk a ton 21,1 km
12.00: 14 km
13.00: 7 km
13.00: Forventet målgang for de første
17.00: Stævne og informationskontoret lukker

Praktisk info.:

  • Startnummer: Udlevering af startnummer i Juelsminde Hallen fredag d. 8. april fra kl. 15.00-18.00 og lørdag d. 9. april fra kl. 06.30-13.00.
  • Depoter: Der vil være væske og energidepot ved start/mål, samt på 14 og 21 km ruterne. 1/1 walk a ton har depoter, som de øvrige ved start/mål, samt på 14 og 21 km ruterne.
  • Affald: På ruterne skal I medtage jeres eget affald til målområdet, da vi har lovet at efterlade ruterne pæne og rene.
  • Toiletter: Der er toiletter ved Juelsmindehallerne, ved Bugten på 14 km ruten og på  7 km ruten på Havnen ved Storstranden. Der er desværre ingen toilet på 21 km skovruten.
  • Omklædning og bad: I Juelsminde Hallerne.
  • Ruter: 7, 14, 21 og 42,195 km-ruterne offentliggøres senere. Ruterne vil være tydeligt og godt afmærkede, og der uddeles rutekort i forbindelse med startnumre.
  • Aldersgrænse: På 21 km ruten skal du være født før 31/12-2007 og 42 km ruten før 31/12-2005
  • Medalje: Der er en unik medalje til alle som gennemfører gå-eventen.

Spørgsmål rettes til Juelsminde Runners & Walkers: sj@jafnet.dk

Arrangør:
Juelsminde Runners & Walkers i samarbejde med DGI Sydøstjylland