Swim Week - Lystrup Svømning - Go'Morn Fitness
”Go Morn” Fitness giver dig en god start på dagen, uanset om du er vant til træning, er nybegynder eller om du har behov for genoptræning. Holdet er derfor for dig, som gerne vil motionere og træne på et energifuldt, socialt og sjovt AquaFitness motionshold. Du vil uanset din kropsbygning og vægt kunne motionere i vandet uden at overbelaste muskler og led, da vandets opdrift gør kroppen lettere og friere. Øvelserne på ”Go Morn Fitness” kan du lave i dit eget tempo og efter egne behov, så du med støtte fra instruktørerne på holdet er med til at sikre glæde og succes i din træning.