Nordjysk Trailcup #3 - Rebild Kildeløb

Velkommen til Den Nordjyske Trail Cup 2025/2026!!
Så kan du godt begynde at sætte en masse krydser i kalenderen, for Den Nordjyske Trail Cup vender tilbage med en sæson 2025/2026.

Hvad skal jeg bruge Trail Cuppen til?
Den Nordjyske Trail Cup kan have flere funktioner.

  • Den Nordjyske Trail Cup kan give dig motivation til at komme i løbet tøjet - som minimum de otte datoer, hvor der er løb. Forhåbentligt kan cuppen få dig i løbetøjet flere gange, så du motiveres til at træne dig op til cuppen.
  • Løb i terræn giver øget variation for en stor dels vedkommende. Mange bruger meget tid på at løbe på vej eller fortov. Her bidrager løb i terræn både med styrke, balance og koordinering.


Trail cup afdelingerne foregår i varieret terræn på afmærkede ruter. De otte afdelinger ligger relativ geografisk spredt i Nordjylland. Ruterne er overordnet ruter der foregår i terrænet, almindelige stier, single track. De fleste ruter vil indeholde nogle højdemetre. Ruterne er udformet på en måde, hvor det er muligt at deltage i almindelige løbesko, men hvis du ønsker et bedre greb kan egentlige trail/terrænløbesko være en fordel.