Vandretur Tranum - Fosdal med guide

Tag med DGI Nordjylland på vandretur i Tranum - Fosdalen.

Vandreruten Tranum-Fosdal er en særdeles skøn rundtur på 11 km, der starter ved Skovlegepladsen i Tranum. Vi kommer op omkring Jammerbugtens højeste punkt Bavnehøj og videre via Ingeborgs Bakker til Fosdalen. Tilbageturen foregår langs overkanten af Lien med et besøg i dybet i Langdalen.

Ruten er certificeret som premiumrute af Deutsches Wanderinstitut og lever dermed op til de skrappeste krav til vandreruter i Europa. Ruten fører os primært ad naturstier igennem landskabet.

Hvem kan deltage?

Alle i nogenlunde fysisk form. Terrænet er udfordrende flere steder, og der er mange stigninger på ruten, hvilket man skal være forberedt på. Vi følges som en gruppe og går i et tempo, som de fleste kan være med på.

Denne tur er for dig, som har lyst til at få lidt motion i selskab med andre. Der er guider som trygt viser vej. Vi forventer at turen tager omkring 3 timer.

Efter turen slutter vi af med kage og kaffe.

Praktisk info

Vi mødes på parkeringspladsen i Tranum (Strandvejen 37, Tranum, 9460 Brovst), hvor vi starter turen sammen.

Turen starter kl.10:, så kom gerne 5-10 min. inden. Vi forventer at være tilbage efter ca. 3 timer, hvor der serveres kaffe/te og kage.

Det kan være en god idé at medbringe vand, rygsæk og evt. frugt eller en snack til turen. Der er mange flotte udkigssteder undervejs, og der vil selvfølgelig være tid til at nyde udsigten og naturen undervejs.

Derudover kan det være en god idé, at tage lidt ekstra tøj med i forhold til vejret på dagen.

Der tages selvfølgelig højde for de gældende Corona regler.