Nordjysk Trailcup, 4. afd. STI 100 Trail Run

STI100 Trail Run


STI100 Trail Run 2020, Blokhus.
Super trailløb i det skønne område "Kirkesande" i Blokhus Klitplantage.
Løbet foregår som et RUNDELØB á 5,30 km,  Ruten er ægte trail, foregår i meget varieret og kuperet terræn. Der løbes på grusvej, vandrestier og smalle single tracks. Der anbefales brug af løbesko med godt greb/trailsko.
Se billeder fra ruten og følg løbet på vores Facebook-side

Distancer
Der kan løbes fra 1 - 4 runder, således der frit kan vælges mellem distancerne 5,3km, 10,6km, 15,9km eller 21,2 km.(1/2-marathhon).

Dato, tid og sted
Lørdag, d. 25. januar 2020. Starttidspunkt for alle distancer er kl. 11.00.
Kort: Rutevejledning (åbner i særskilt vindue)

Pris
Prisen for forhåndstilmeldte er kr. 125,- uanset distance.
Eftertilmelding kr. 150,- (såfremt der ikke bliver udsolgt inden sidste tilmeldingsfrist)

Medaljer
Der er medaljer til alle deltagere :-)

Lån af trailsko (håber vi på igen i 2020)

(Løberen, Aalborg kommer med masser af trailsko og giver deltagerne mulighed for at låne disse gratis til løbet - så har du ikke egne trailsko er dette en perfekt mulighed for at få råd og vejledning, samt prøve skoene af på den skønne rute.)

Lodtrækningspræmier
Der udtrækkes flotte præmier på startnumrene. Vinderne offientliggøres inden løbsstart.

Forplejning (alt indgår i prisen)
Der vil være depot i mål/start-området med vand, saft, sportsdrik, frugt, kage  og chips.
Kaffe og the forefindes på stævnepladsen.

Rute-kort og opmærkning
Ruten vil være godt opmærket med rød/hvide minestrimler og skilte med retningspile. Enkelte steder på ruten vil der være placeret officials.
Tidtagning & Startnumre
Elektronisk med chip.
Udlevering af startnumre foregår fra infotelt på stævnepladsen fra kl. 09.30.

Parkering
Der er flere muligheder på strækningen(Aalborgvej) mellem Hune og Blokhus. Der henvises primært til P-pladsen til Gateway Blokhus.

Toiletforhold
Der opstilles toiletvogn på stævnepladsen, og der henvises til toiletbygning inde på Gateway Blokhus.

Start/målområde = Stævneplads
Overfor Blokhus By Camping. Det store grønne undendørsområde.
Adresse:
Aalborgvej 62
9492  Blokhus

Program for løbsdagen
kl. 09.30 - kl. 10.30 : Udlevering af startnumre åbner
kl. 10.45 - kl. 10.50 : Løbsinfo
kl. 11.00 ..............  : Løbsstart