Billede
Lyt til din krop
Foto: Lars Holm Motion kan være hårdt - for hårdt.
Træning

Pres din krop på den sunde måde

Det er sundt at bevæge sig. Men er et helt maratonløb dobbelt så sundt som et halvt?

WHO’s definition af sundhed

Sundhed er ikke blot frihed for sygdom, men størst mulig fysisk, psykisk og socialt velbefindende.

Er vi venner?

På vorespuls.dk's Facebook-side får du både det sjove og det seriøse indenfor motion og træning. Deltag i TORSDAGSPULSEN eller læs beretningerne fra vores motivationsskribenter. Bliv ven med os på:

vorespuls.dk's Facebook-side

Motivation og fokus

Har du problemer med at finde motivationen til at træne?

Coach Henrik Mikkelsen guide dig til positive forandringer i dit liv – det sker i disse fire artikler:

Lær at bryde hverdagens mønstre

Lær at kende forskel på øv og øv

Undgå nedture: Er det mål eller selvmål?

Det BEDSTE råd: Find en rejsefælle

Træn din motivation

vorespuls.dk har udviklet et gratis ”træningsprogram” med små øvelser, der vil øge din motivation.

Tilmeld dig, og du vil modtage en mail hver fredag otte uger i træk med den kommende uges lille opgave.

Gratis træningsprogram: Træn din motivation

Kender du myten om den første maratonløber, den athenske soldat, Phidippedes?

I 490 f.Kr. løb han de 40,5 km fra slagmarken ved byen Marathon til Athen for at melde om den græske sejr over Persien i Slaget ved Marathon. Og ikke længere. Han faldt død om lige efter.

Om det lige er foregået på den måde er nok temmelig usikkert, men det antyder dog, at det ikke var særligt sundt for den gode soldat med så lang en løbetur på det tidspunkt.

366 maratonløb på et år

Og så med et kæmpe hop til nutiden. I dag er det meget populært at løbe maratonløb, gennemføre halve og hele ironmans og andre ekstreme løb, der udfordrer deltagerne både mentalt og fysisk.

Læs også: Besat af træning: Næseblod og ingen søvn

Annette Fredskov løb 366 maratonløb på 365 dage. At det var hårdt og ikke lige sjovt hele tiden, benægter hun ikke.

Men hun satte sig et mål at løbe fra en alvorlig sygdomsdiagnose og nåede det. Og hun så absolut ud til at blomstre, både undervejs og bagefter.

Mere end fysik

Det er naturligvis ekstremer, yderpunkter, fra at miste livet til at genvinde livet. Og man kan bestemt argumentere for, at forholdene vanskeligt kan sammenlignes i de to eksempler. Men det åbner i min optik et kæmpe rum for, hvad fysisk aktivitet kan betyde for os. Og at der er langt mere end blot fysik på spil.

At fysisk aktivitet er sundt, er vi i dag ikke i tvivl om. Det holder fysiske skavanker og en lang række sygdomme fra døren. Men betyder det så, at vi alle skal kaste os ud i maratonløb, ironmans eller andre endnu mere ekstreme aktiviteter, som ser ud til at være tidens trend?

Nej, det gør det ikke. Men i virkeligheden er det uhyre komplekst og også i høj grad individuelt, hvad kroppen har godt af. Og forskningen kan ikke give os præcise svar på, hvad der er nok, eller hvornår det bliver for meget.

Læs også: Pas på: Farligt at træne for meget

Hvor meget er for meget?

Hvis vi vender tingene lidt på hovedet og spørger, hvor lidt vi kan nøjes med, er det vældig let at finde anbefalinger. Sundhedsstyrelsen kom i 2011 med sit bud ud fra eksisterende forskning.

Lidt groft sagt skal voksne være aktive mindst 30 min. om dagen, børn 60, og så skal vi have pulsen ekstra op mindst to gange 20 min. om ugen. Altså som minimum. Og lidt motion er langt bedre end ingen.

Samtidig slutter Sundhedsstyrelsen sine anbefalinger med følgende: ”Fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele.” Men hvor ligger den øvre kant for, hvornår bliver det for meget?

”Marathon er usundt”

For mens det er sundt at træne, er det usundt at overtræne. Og sundhed involverer en voldsom masse forskellige faktorer, fysiske, mentale, sociale og kulturelle.

Man skal ikke lede længe for at finde divergerende meninger blandt selv de fremmeste forskere og eksperter på feltet.

Næsten samtidig med at Sundhedsstyrelsen kom med sin anbefaling, blev styrelsens chef, Else Smidt, citeret for at sige, at maratonløb ikke kunne være sundt. Og andre forskere udtalte sig på lignende måde.

”Marathon er sundt”

Kort efter kom forsker og professor Bente Klarlund Pedersen med en påstand om, at maratonløb kan gøre dig exceptionelt sund. Med det forbehold, at der givetvis er stor individuel variation, når det gælder evnen til at løbe mange lange løb.

Desuden understreger hun, at formen skal bygges gradvist og vedligeholdes, men så kan man også fortsætte til langt op i årene.

Læs også: Træning: Derfor er restitution vigtig

Jeg er her absolut mest på linje med Bente Klarlund Pedersen, men bider også mærke i, at hendes formulering er, at maratonløb kan gøre dig sund. Altså som en mulighed eller et bidrag til sundheden.

Sundhed er bredt begreb

Det, at vurderingerne er så vidt forskellige af en veldefineret løbedistance, kan naturligvis skyldes mange ting, ikke mindst at vi ofte bruger begreber med voldsomt meget elastik i, eksempelvis begrebet ”sundhed”.

Er det for eksempel usundt at få en skade af for meget løb? Ikke i min optik. Det er kroppens naturlige reaktion på at have overgjort noget, og det kan vi alle komme ud for engang imellem. Det giver så en fysisk skade, som kroppen igen reparerer, når vi giver den mulighederne for det.

Lidt klicheagtigt vil jeg slutte det gamle ordsprog om, at ’for lidt og for meget fordærver alting’.

FACEBOOK KOMMENTARER


- udfordringer på dit niveau
Format: 19-09-2018

Tilføj din egen event

Det er i øjeblikket ikke muligt at oprette events på vorespuls.dk, men vi forventer at være klar igen i uge 40.

Senest besvarede spørgsmål

Seneste artikler

Populære artikler