Billede
Få vandet ud i en fart
Foto: Simon Mikkelsen Hvis din kajak ikke er mere end kvart fyldt, er her en hurtig metode til effektiv tømning.

Tøm din tur-kajak hurtigt

Kæntret i turkajak? Hvis der ikke er for meget vand i din kajak, kan du bruge denne hurtige metode til tømning.
Billede
Foto: Simon Mikkelsen

To metoder, når du vil tømme

Hvis du kæntrer i en turkajak, gælder det om at tømme din kajak mest muligt for vand, så du kan komme op i den igen.

Kajakken bliver meget ustabil, hvis der er meget vand i. Derfor skal den tømmes mest muligt, inden du entrer.

Generelt anbefales det, at man tømmer sin kajak, hvis den er mere end 20 % bordfyldt. Det betyder, at hvis splitten, hvor sædeskruen er skruet fast, står under vand, så skal kajakken tømmes.

Du kan tømme din kajak på to måder:
1. Brug øsekar, traditionel metode. Læs mere:
Vend din turkajak og tøm med øsekar
2. Uden øsekar, hurtigt og smart. Utraditionel metode. Metoden kan dog kun bruges, hvis kajakken ikke er mere end ca. kvart fyldt.

Billede
Foto: Simon Mikkelsen

Tag fat om bagenden

Først skal du sikre din pagaj.

Lad kajakken ligge med bunden i vejret og svøm ned til dens bagende.

Tag fat om kajakkens bagende så langt bagude som overhovedet muligt. Hver centimeter tæller. Du skal tage fat på samme måde, som du ville gribe om et baseball-bat.

Billede
Foto: Simon Mikkelsen

Pres kajakken langsomt ned

Løft dig selv langsomt op ad vandet, mens du støtter på kajakken med hænderne.

Kajakkens forskib løfter sig langsomt op i luften. Den skal så langt op, at hele cockpittet er frit af vandet. Forskibet må ikke løftes hurtigere, end at vandet kan nå at løbe stille og roligt ud.

Hvis kajakken ikke løfter sig, så tilt den lidt, så det vakuum, som cockpittet opretholder med vandspejlet, brydes. Så slipper den.

Bemærk, at hele cockpittet skal være fri af vandet, ellers løber der bare lige så meget vand ind i bagskibet, som du får ud af forskibet.

Når der ikke løber mere vand ud af forskibet, lader du forskibet sænke sig stille og roligt igen.

Hvis du fornemmer der stadig er mere vand i kajakken, så gentag proceduren.

Billede
Foto: Simon Mikkelsen

Vend din kajak

Mens forskibet stadig er hævet over vandet, og hele cockpittet er fri af vandlinien, roterer du nu kajakken, så den vender.

Når kajakken er vendt, sænker du den langsomt igen.

Billede
Foto: Simon Mikkelsen

Fordele og ulemper

Fordel:
Hurtig og effektiv metode.

Ulemper:
- Kræver en hvis teknik, for du skal ikke gøre skade på din kajak. F.eks. skal forskibet ikke løftes hurtigere, end vandet kan nå at løbe stille og roligt ud.
- Virker ikke, hvis der er så meget vand i båden, at cockpittet ikke kan holdes over vandspejlet, når forskibet løftes.



- udfordringer på dit niveau
Format: 29-05-2017

Tilføj din egen event

Du kan nemt og gratis oprette din event og få den vist på vorespuls.dk. Opret event

Senest besvarede spørgsmål

Seneste artikler

Populære artikler