Find din nye træningsmakker

Mangler du en at træne med, kan du måske finde den perfekte træningsmakker for dig på ”Træningsmakker – VoresPuls-gruppe” på Facebook.

Træning er ofte sjovest, når man er to – specielt på MTB i en regnvåd skov Foto: Palle Peter Skov

Hvordan finder du motivationen til at dyrke regelmæssig motion? Det kan meget vel være et spørgsmål, der rumsterer inde i hovedet på dig. Det gør det i hvert fald på mange.

Et af svarene er at finde en at træne sammen med. En af dele sine succesoplevelser, svære udfordringer og op- og nedture med. Det skriver blandt andre coach Henrik Mikkelsen om i artiklen Det BEDSTE råd: Find en rejsefælle.

Hjælp på Facebook

Men det er ikke altid let at finde en at træne med. Heller ikke selvom du har et stort netværk af venner af familie. For det hele skal jo passe sammen: Niveau, lyst, personlighed.

For at du lettere kan finde den perfekte træningsmakker, har vorespuls.dk oprettet Facebook-gruppen: Træningsmakker – vorespuls.dk gruppe

Det er ikke nødvendigvis træningsmakkeren for resten af dit motionsliv, du skal finde. Måske bare en kammerat, du kan tage på løbe-, cykel-, svømme eller kajaktur sammen med i ny og næ.

Læs også: "Vil vise andre, jeg er frisk og sporty"

Søg eller bliv fundet

Træningsmakker – vorespuls.dk gruppe skriver du, hvor du træner, og hvad dit behov er. Og så kan de andre medlemmer af gruppen se dit opslag og henvende sig direkte til dig.

Du kan også navigere dig rundt mellem de opslag, der allerede er lavet af andre. Måske der er lige præcis den træningsmakker, du mangler?

I skrivende stund søges blandt andet:

  • Løber-makker i det midt-/vestjyske
  • MTB- og landevejscykling-makker ved Silkeborg
  • Rulleski-makker ved Vordingborg
  • MTB-makker ved Herlev
  • Løber-makker ved Fredensborg
  • MTB-makker ved Låsby, Galten og Ry
  • Løbe-makker ved Esbjerg

Matcher én af disse dig, så skynd dig ind på Træningsmakker – vorespuls.dk gruppe.

Du kan også tilmelde dig vorespuls.dk's nyhedsbrev og få tips og tricks om motion og træning: Tilmeld dig nyhedsbrevet