Mountainbike-ruter i Danmark - se video!
MTB bliver mere og mere populært i Danmark, og som det første medie giver vorespuls.dk dig en kvalificeret test af MTB-ruter i hele landet
Er du klar på at tage MTB’en på nakken og afprøve nye områder, eller vil du lære mere om ruterne nær dig?
vorespuls.dk’s test af Mountainbike-ruter hjælper dig til at få en bedre oplevelse med din MTB og din træning.
Se også: Top 3: Danmarks bedste mountainbikeruter
vorespuls.dk har delt Danmark op i 10 områder og testet fire MTB-ruter fra hvert område. Den mest populære og den bedste for henholdvis nybegyndere, let øvede og øvede. Den mest populære MTB-rute fra hvert område har vi også lavet en videoreportage fra.
Her i artiklen får du helt eksklusivt alle 10 videoer og links til de 10 rutetests.
Sønderjylland
I den sydlige del af Danmark har vi testet Stensbæk Plantage, Pamhule Skov ved Haderslev og Spang-banen ved Sønderborg – og video-reportagen er fra Den Officielle MTB-rute i Aabenraa-skovene:
vorespuls.dk tester - Den Officielle MTB-rute i Aabenraa
Hele testen fra Sønderjylland: DK's bedste MTB-ruter: Bliv udfordret i Aabenraa
Vestjylland
I Vestjylland kiggede vi nærmere på Hundeskoven i Femhøjsande Plantage ved Ringkøbing, Vestre Plantage ved Holstebro og Grusgraven i Søndre Plantage ved Varde - video-reportagen er fra Blåbjerg Klitplantage:
vorespuls.dk tester - Ruterne i Blåbjerg Klitplantage
Hele testen fra Vestjylland: DK's bedste MTB-ruter: Stort udvalg i Blåbjerg
Trekantsområdet
I Trekantsområdet testede vi følgende mountainbikeruter - Gyttegård Plantage ved Billund, Rørbæk Sø ved Nørre Snede og Marieskoven ved Koldingvideo-reportagen er fra Bjerge Skov:
vorespuls.dk tester - Bjerge Skov
Hele testen fra Trekantsområdet: DK's bedste MTB-ruter: Forhindringer i Bjerge Skov
Nordjylland
De kystnære områder i Nordjylland bød på tests af Skagen Klitplantage, Hammer Bakker, Tornby Klitplantage - video-reportagen er fra Svinkløv Klitlantage:
vorespuls.dk tester - Svinkløv Klitplantage
Hele testen fra Nordjylland: DK’s bedste MTB-ruter: Fedt flow i Svinkløv
Djursland/Kronjylland
Kongshøj Skov, Fussingsø og Sdr. Plantage ved Ebeltoft er de testede mountainbike-ruter i Djursland/Kronjylland - video-reportagen er fra Danmarks største skov, Rold Skov:
vorespuls.dk tester - MTB Rold Skov
Hele testen fra Djursland/Kronjylland: DK’s bedste MTB-ruter: Vild natur i Rold Skov
Fyn
På Fyn så vi nærmere på Trunderupskoven i Haarby, Kongebroskoven og Langesøskoven -video-reportagen er fra Svanninge Bakker:
vorespuls.dk tester - MTB Svanninge Bakker
Hele testen fra Fyn: DK's bedste MTB-ruter: Smuk udsigt på Fyn
Øvrig Sjælland og øerne
Her var Det blå spor/Trekronersporet ved Himmelev, Klinteskoven på Møn og Bidstrupskoven ved Roskilde - video-reportagen er fra Fruens Plantage ved Næstved:
Hele testen fra Øvrig Sjælland og øerne: DK's bedste MTB-ruter: Svære nedkørsler ved Næstved
Bornholm
Klippeøen er fyldt med MTB-terræn, og vi testede Nordskoven ved Rønne, Hasle Lystskov og Paradisskoven - video-reportagen er fra Almindingen:
vorespuls.dk tester - MTB Almindingen, Bornholm
Hele testen fra Bornholm: DK's bedste MTB-ruter: Kør i klipper på Bornholm
Nordsjælland/København
I området tæt ved hovedstaden testede vi Det røde spor i Hareskoven, Store Dyrehave ved Hillerød og Teglstrup Hegn ved Helsingør – video-reportagen er fra Geels Skov:
vorespuls.dk tester - MTB Geels Skov
Hele testen fra Nordsjælland/København: DK's bedste MTB-ruter: Terræn tæt på København
Østjylland/Midtjylland
Som en hæsblæsende og udfordrende rosin i pølseenden testede vi Hasle Bakker, Vesterskoven ved Silkeborg og Nordskoven ved Silkeborg – video-reportagen er fra Marselisborg Skovene:
vorespuls.dk tester - MTB Marselisborgskoven
Hele testen fra Østjylland/Midtjylland: DK's bedste MTB-ruter: Sjov nedkørsel ved Aarhus
Få seneste nyt om MTB: Tilmeld dig vorespuls.dk's MTB-nyhedsbrev
Har du erfaringer fra nogen af ruterne, eller har du bud på andre gode MTB-ruter i Danmark – skriv gerne i Facebook-kommentarfeltet.