Triatlon: Træningsprogram for let øvede
Vil du gerne være bedre til triatlon og sætte nye mål? Så tilmeld dig trænings-programmet for let øvede, og udvikl dig i alle tre discipliner i løbet af 12 uger
Du er vant til at træne. Måske løber du to gange om ugen eller dyrker noget holdfitness, men det er ikke sikkert, at du har erfaring med triatlon.
Dette træningsprogram er for dig, som er let øvet, og som har tid til at træne 3-4 gange om ugen.
"Programmet handler i høj grad om, at du får mere struktur og får trænet kontinuerligt. Der er en rød tråd i træningen, så du stille og roligt arbejder dig opad uden afbræk i træningen," siger coach og triatlontræner Morten Rudolph Olesen.
Tilmeld dig træningsprogrammet i boksen i højre side - det er gratis, og så vil du hver fredag i de næste 12 uger, få en uges træningsprogram på mail.
Læs mere om træningsprogrammet
Har du helt styr på intensitetszoner, kadence og stigningsløb? Du kan læse meget mere om træningsprogrammet og finde forklaringer på de forskellige begreber her.
Læs også interviewet med Morten Rudolph, der har udviklet træningsprogrammet.
Passer niveauet?
Lyder dette træningsprogram for let eller svært? Så overvej i stedet at tilmelde programmet for begyndere eller øvede.