Træn op til Royal Run: Træning for både gående og løbere

Der er masser af fortræningsløb på til jer, der gerne vil blive klar til Royal Run sammen med andre.

De fleste af træningsforløbene begynder i starten af marts, fortsætter indtil den 1. juni og består af 1-3 ugentlige træningspas. Foto: Camilla Hylleberg

SE ALLE FORTRÆNINGSFORLØB I BUNDEN AF ARTIKLEN

Læs også: Royal Run: Kronprinsen løber med danskerne igen

Forudsætningerne, for at du som løber eller gående bliver klar til Royal Run, er rigtig gode. Pt. forventes der på landsplan, at tilbydes træning frem imod Royal Run i ca. 70 foreninger.

Blandt disse starter BK Skjold, Gymnastikforeningen af 1981, Copenhagen Floorball Club og Måløv IF som noget nyt løbe- og gåhold op. Fælles for tilbuddene er, at du enten kan blive klar til at gå eller løbe 1 mile, 5 og 10 km ved Royal Run d. 1. juni.

De fleste af træningsforløbene begynder i starten af marts, fortsætter indtil den 1. juni og består af 1-3 ugentlige træningspas.

Royal Run 2019 var endnu en kæmpe succes for dansk idræt og Bevæg dig for livet. Royal Run fik børn, unge, voksne og ældre med ud at bevæge sig. Begivenheden samlede danskerne på tværs af landet og i alle fem værtsbyer var der stor folkefest. Det bliver det også igen i år!

Bliv klar til Royal Run-træninger

I tæt samarbejde med DGI Landsdelene og lokale gå- og løbeklubber udbydes der Royal Run-træning i månederne op til Royal Run. Det varierer fra klub til klub, hvilke distancer de træner op til, og om de både har løb og gang. 

Læs også: Her er værtsbyerne til Royal Run 2020

Klik ind på kortet og se, om der en klub nær dig, og hvad de tilbyder.

De blå ikoner er løbetræning, de grønne ikoner er gangtræning, og de røde ikoner er ROYAL RUNNERS.