Bliv en del af ROYAL RUNNERS-fællesskabet

Er I vilde med Royal Run? Så har I nu mulighed for at blive ROYAL RUNNERS, hvor I skaber jeres eget motionsfællesskab og hjælper andre med at træne op til og deltage i Royal Run.

Du har nu en unik mulighed for at ansøge om at blive ROYAL RUNNERS. Royal Run søger teams på 2-3 personer.

Royal Run søger en række dedikerede, energiske teams af 2-3 personer, der har lyst og energi til at hjælpe andre med at træne op til og deltage i Royal Run. Som ROYAL RUNNERS er I således spydspidser til Royal Run, samtidig med at I bidrager til at gøre flere danskere aktive.

Royal Run består af 3 distancer:

  • One Mile (1,0609 km.)
  • 5 km.
  • 10 km.

Til særligt One Mile og 5 km. kan man tilmelde sig til RUN eller WALK. Derfor er det også helt OK at have et ROYAL RUNNERS fællesskab med fokus på at gå eller at tilbyde både gå- og løbetræning. Eller for eksempel at starte med gå-træning, der gradvist går over i løb, for at I kan løbe en One Mile. Det er blot vigtigt, at I er afklarede med, hvad I står for, og hvad I helt konkret som team kan håndtere i praksis.

Royal Run-teamet uddanner, hjælper og holder fast i jer. Og I vil få sparring fra andre ROYAL RUNNERS ift. at starte jeres lokale løbe- eller gåfællesskab med fokus på glæde, sundhed og fællesskab.

Det er vigtigt, at I er fokuserede på værtskab, inklusion og tolerance ift. jeres ROYAL RUNNERS-fællesskab. Royal Run er en folkefest, der gør at ca. 30% af deltagerne har startnummer på brystet for første gang. Derfor er åbenhed, engagement og vedholdenhed vigtigere end hurtighed, styrke og udholdenhed.

> BLIV INSPIRERET AF EKSISTERENDE ROYAL RUNNERS-FÆLLESSKABER

Det får I:

  • Uddannelsesaften i februar 2022. Regionale uddannelser sammen med andre teams.
  • Løbende sparring og support.
  • Get-2-Gethers. Samlinger med andre ROYAL RUNNERS med vejledning, fif, support og viden om f.eks. rekruttering, motivation, træningsøvelser mm.
  • Vejledning og support i brug af sociale medier.
  • Gratis startnummer til Royal Run 2022 i din nærmeste løbsby.
  • Eksklusivt ROYAL RUNNERS profiltøj.
  • Reservation af startnumre til deltagerne i jeres fællesskab, så I kan tilmelde jer sammen som hold (med forbehold for oversteget kapacitet). OBS: deltagerne skal selv betale for startnummer.

Royal Run ønsker, at I:

  • Er 2 eller 3 glade og imødekommende mennesker, der kender hinanden så godt, at I kan lede og drive et sundt fællesskab over lang tid.
  • Har lyst og tid til at være værter for jeres eget træningsfællesskab.
  • Trives godt i værtsrollen og brænder for at gøre en forskel for andre.
  • Kan og vil tilbyde ugentlig træning senest fra uge 9, 2022.
  • Vil deltage i Royal Run den 6. juni 2022 i jeres nærmeste løbsby, som vært for og sammen med jeres fællesskab.
  • Er indstillet på at holde fast i jeres træningsfællesskab og fortsætte træningen efter Royal Run 2022.
  • Er umiddelbart fortrolig med Facebook i forhold til at informere jeres deltagere via den ROYAL RUNNERS-side, Royal Run-teamet hjælper jer med at oprette.
  • Er indstillet på at investere tid i et par online-netværksmøder og 2 årlige fysiske samlinger med andre ROYAL RUNNERS. 

Ansøgning:

  • Kort beskrivelse af jer selv og jeres relation.
  • Jeres motivation for at blive ROYAL RUNNERS. For at ville tilbyde andre gå- og/eller løbetræning.
  • Beskrivelse af den type fællesskab I gerne vil starte op – og hvilke værdier der kendetegner det.
  • Beskrivelse af potentialet for et Royal Run-fællesskab i dit nærområde.

Det er Royal Runs mål at have et landkort med ROYAL RUNNERS-fællesskaber jævnt fordelt over hele Danmark. Det giver os de bedste forudsætninger for, at alle danskere kan få muligheden for at blive en del af ROYAL RUNNERS-fællesskabet. Det betyder, at Royal Run forbeholder sig retten til at prioritere iblandt ansøgerne efter geografi og motivation.

> UDFYLD OG SEND JERES ELEKTRONISKE ANSØGNING HER (senest d. 9. januar 2022)

Royal Run udvælger derefter kandidaterne ud fra geografi og motivation og inviterer til første uddannelsesaften i februar 2022.

NB: Hvis I er en/eller en del af en løbeklub, idrætsforening eller i forvejen er Gå- eller RUNNERS vært, er I meget velkomne til at ansøge om at blive ROYAL RUNNERS. Det vil dog være et krav, at jeres Royal Run-fællesskab etableres og drives i tråd med de retningslinjer, Royal Run-teamet definerer.