Støt Danmarks Motionsuge og arranger et lille motionsevent i nærområdet
Vil du være med til at bevæge og inspirere danskerne under Danmarks Motionsuge? Så arranger en eller anden for motion. Om det er en gåtur, en fodboldkamp eller en cykeltur - det er helt op til dig.
Arranger en gåtur, en rundboldkamp eller find på noget helt fjerde. Alle kan arrangere noget under Danmarks Motionsuge, som (sjovt nok) handler om at motionere.
Danmarks Motionsuge er en ny bevægelsesfest i og omkring uge 41, hvor privatpersoner, idrætsforeninger, kommuner, organisationer og mange andre invitere til at dyrke motion sammen.
"Danmarks Motionsuge er en rigtig god anledning til, at du på en nem måde kan motionere sammen med lokalområdet ved at arrangere en aktivitet, alle kan deltage i. Vi håber også, det giver anledning til motion for folk, som måske ikke er i en forening for tiden. På den måde får vi hele Danmark i gang,” siger Maja Holm, der er afdelingsleder i DGI og med i styregruppen for Danmarks Motionsuge.
Vil du arrangere et event? Opret dig som arrangør og skriv om dit arrangement her
Du gør noget for folkesundheden i Danmark
Bag Danmarks Motionsuge står DR og DGI og en række andre idrætsorganisationer: DIF, Firmaidrætten, Dansk Skoleidræt og den internationale breddeidrætsorganisation ISCA.
Målet med Danmarks Motionsuge er, at give alle danskere mulighed for at opleve alle de former for bevægelse, de ikke har prøvet før, og at de mærker det fællesskab, som idræt har at byde på.
”Det er super nemt at være med. Arrangementet kan være dig, der arrangerer noget dans, en rundboldkamp, en gåtur eller yoga. Det kan være alt. Det handler bare om, at vi alle får bevæget os en lille smule, hvilket er lige præcis det, som vi vil med Danmarks Motionsuge,” siger Maja Holm.
DR sætter tryk på Danmarks Motionsuge
Det er første gang, idrættens største organisationer og DR går sammen om en motionsuge, der skal engagere den danske befolkning i at bevæge sig mere.
DR forbereder et væld af udsendelser og programmer om Danmarks Motionsuge, både på DR TV, radio og dr.dk i uge 41. En stor del af sendefladen kommer således til at handle om bevægelse. Og hvem ved, måske kommer Aftenshowet, P3 eller P4 forbi jeres forening eller jeres arrangement.