Gå et maraton over 5 dage til Etape København
Vil du gerne prøve at gå et maraton? Til Etape København kommer du ud på fem etaper i løbet af en uge, hvor du ender med at gå et maraton. Du kan også deltage på enkelte etaper.
Kom ud og gå i det københavnske til Etape København. Der er fem etape, og du kan vælge at deltage i eneklte af dem - eller dem alle sammen. Tager du alle, så vil du have gået et maraton når ugen er omme.
Og det giver rigtig god mening, at tilføje gang til eventet, fortæller løbekonsulent i DGI Storkøbenhavn, Henrik Nygaard
"Vi oplever en stigende interesse for gang og det at gå en tur i fællesskab. Det kan vi se ved at der hele tiden dukker gangfællesskaber op på landkortet, ligesom flere løbeklubber tænker i ”gang” som ny aktivitet. At løbeklubberne tænker i de baner, giver super god mening, da gang er et skånsomt og bevægelsesmæssigt relevant alternativ til mere fysisk belastende løbetræning."
Her foregår Etape København
De fem etaper fordeler sig således i København:
- Etape - Kastellet, 17. juni (8 km)
- Etape - Frederiksberg, 18. juni (10 km)
- Etape - Bispebjerg, 19. juni (5 km)
- Etape - Amager Fælled, 20. juni (12 km)
- Etape - Amager strand, 21. juni (7 km)
Om du som gænger deltager på en eller flere etaper er op til dig. Formatet vil stadig være det samme. Har du deltaget på alle fem etaper, gennemfører du marathondistancen på 42.195 km.
Den eneste forskel er, at gangfeltet sendes afsted på ruten lidt tidligere end løberne, så alle rammer målstregen inden for en relativ kort periode.
Og endnu vigtigere måske - så alle heppes i mål og oplever den gode hyggelige stemning i målområdet.