Få styr på din løbestil og teknik
Vil du vide mere om, hvordan du træner løbetekniske færdigheder og forbedrer din løbeøkonomi? Og ønsker du at blive skarpere på din egen løbeteknik og få nye ideer til at optimere den, så lad dig inspirere af dette kursus 🏃.
Du får
✅ Den nyeste viden indenfor løbestil, og hvordan løbestil påvirker præstation og skader
✅ Indblik og indføring i løbestil og- teknik, så du kan arbejde med dem i den daglige træning
✅ Afprøvet løbeteknikøvelser i praksis og forbedring af løbestil
Hvad er løbestil?
👟 Kurset vil bl.a. se på, hvad begreberne løbestil og- teknik dækker over og skader i forbindelse med uhensigtsmæssig løbestil. Vi har en mere en biomekanisk tilgang, hvor du lærer, hvordan belastningen er, når du anvender forskellige løbestilarter.
Video undervejs
📱I det praktiske forløb laver vi forskellige øvelser til forbedring af løbestil og teknik. Vi optager hinanden på video undervejs. Du vil få vejledning og teknikker til at se efter dig selv og andre, men tiden tillader ikke en individuel løbestilsanalyse.
Til sidst vil der være opsamling af praksis, så du bliver klar til at arbejde videre med stil og teknik i din daglige træning.
Alle kan deltage
🙌 Du kan deltage, uanset om du er erfaren løber eller begynder, den rette løbestil henvender sig til alle løbetyper, og i øvelserne tages der højde for løbernes niveau.
Underviser
👏 Aftenens underviser er Jesper Mølgaard. Jesper er elitetræner i KIF Atletik som mellem- og langdistance løbetræner. Han har en bachelor i Idræt fra Aarhus Universitet og har været Kraftcentertræner i Aarhus 1900, hvor Team Danmark- og Landsholdløbere blev undervist i løbeteknik, styrketræning og træningsoptimering.
Praktisk
✔️ Mød omklædt i løbetøj efter vejret og medbring evt. skiftetøj. Der er IKKE tid til bad.
✔️ Medbring skriveredskaber til noter og drikkedunk til det praktiske.
✔️ Sandwich, kildevand og frugt kan tilkøbes til 75 kr. inkl. moms.
Det er Bevæg dig for livet – Løb i samarbejde med Tune IF Trim, der står bag kurset.