Stop punkteringerne: Lær at lave tubeless setup på din MTB eller racer
Er du træt af at punktere? Lær at lave et tubeless setup på din egen cykel og undgå at punktere i fremtiden både på mountainbike eller racercykel.
Du lærer at:
- Vælge de rigtige fælge og dæk til tubeless
- Indsætte tape i fælgen
- Montere ventiler
- Dosere den rette mængde væske
- Korrekt oppustning af dæk
- Lave den rette arbejdsgang
- Få styr på dit reparationsudstyr til turen på landevejen eller i skoven
Du må gerne medbring begge dine hjul til øvelsen, så du kommer godt fra start. Det er muligt at tilkøbe ventiler, tape og væske hos Trailsurfers, hvor workshoppen afholdes, til en god pris.
Trailsurfers kan imidlertid ikke garantere dig, om dine medbragte hjul er forberedt til tubeless og de derfor muligvis ikke kan bruges.
BEMÆRK! Vi gør opmærksom på, at du kan få olie på hænder og tøj, så lad smokingen eller balkjolen blive hjemme i klædeskabet og gør håndsæben klar hjemme på vasken.
Trailsurfers egen mekaniker Lukas Liam Damsholt vil guide jer alle sikkert igennem alle vores mekaniker workshops. Husk der er altid vanvittig god kaffe på maskinen, så man kan være 100% fokuseret når tips og tricks bliver leveret af mesteren.
Har du spørgsmål til workshoppen, bedes du kontakte Folke Nørgaard, MTB-konsulent hos DGI Østjylland, på tlf. 5362 6786 eller folke.noergaard@dgi.dk.