Cykeltur: Parforcelandskabet i Store Dyrehave

Fra Hillerød station cykler vi ad rute 110 Parforce Store Dyrehave for at se, hvorfor det lykkedes at få godkendt parforcejagtlandskabet som UNESCO Verdensarv.

Det matematiske net af lige jagtveje er nemlig her det mest tydelige af alle og overgår åbenbart, hvad Frankrig kunne byde på.  

Vi følger Et-Vej ud til Kongestjernen med kompasstenen. Her kan vi forestille os hvordan kongen har ventet med sin hirschfænger for at dræbe kronhjorten, som hans folk med heste og hunde har trættet næsten til døde.

Som supplement cykles lidt sydligere til Kongedyssen i Tokkerup Hegn, og der sluttes evt. med besøg på Ninas Naturcafé.

Medbring egen cykel i god stand, tøj til vejret og drikke