svømmedragt

Hej

er det muligt at få et godt resultat med at klippe ben af en crawl dragt, så den kan bruges til bryst svømning i havet ?
mvh Jette

Stillet af Jette Bro-Jørgensen søn, 2014-03-16 14:22 Svar

1 svar:

Hej Jette.
Du vil godt kunne klippe benene af en våddragt (over knæet). Derved vil den underste del af dine ben ikke have så høj opdrift og brystsvømningen lidt lettere at udføre. Helt godt tror jeg aldrig det bliver men det afhænger meget af din svømmeteknik. En våddragt giver jo opdrift også ved hofterne og ved bryst skal du så bruge lidt mere energi på at "tvinge" hoften nedad. Det er ikke lige let for alle - men for nogen kan det godt fungere.
Dog vil jeg sige at man også kan købe våddragter med korte ben og derved ikke ødelægge en måske dyr dragt.
I tillæg til det at svømme bryst i åbent vand vil jeg blot skrive at det kan være en blandet fornøjelse at svømme bryst i åbent vand. Flere faktorer gør sig gældende. Først og fremmest muligheden for at få en bølge lige i ansigtet og derved både miste overblik og måske endda luft. Dertil kommer at man ved brystsvømning kan opleve at det er sværere at bevæge sig fremad hvis der blot er en lille smule strøm. I bryst er der som regel en glidefase og når der er lidt modstrøm kan det bevirke at man ikke flytter sig fremad og jeg selv bliver ret irriteret når det ikke sker :-)
Derfor er min klare anbefaling at svømme crawl så meget som muligt og alternativt hvile på ryggen. Den populære "havtaske"/safty swimmer kan også vær god at have med ud. Både mht. synlighed men den er god at holde om hvis man lige trænger til en pause :-)

Håber det har hjulpet lidt - ellers er du meget velkommen til at skrive igen :-)
De bedste forårshilsner
Tanja Billesø Beck, Idrætskonsulent DGI Fyn svømning

Tanja Billesø Beck 3 år 46 uger 1 dag 11 timer 7 minutter

Dit svar

Log ind - så kan du skrive et svar.