Sprint træning med pulsur

Hej

Jeg vil hør om der er nogen der ved hvordan jeg kan bruge mit pulsur til sprint træning
her snakker vi 100 m. Jeg kan selvfølgelig godt se min puls når jeg har sprinet 100 m
men hvordan kan jeg bruge uret så jeg kommer til at løbe hurtiger.
Er der nogen der har trænings forslag vil jeg blive virkelig glad.

mvh. Per

Stillet af Per man, 2011-12-19 12:22 Svar

1 svar:

Kære Per

Ligesom med alt mulig andet træning, skal der for at opnå forbedringer et øget pres på kroppen. Og hvis du altid løber med samme puls vænner din krop sig også til det.
Kender du din maksimal puls, bør du med puls træning i dine sprint, være oppe på omkring 90 - 95% af denne.
(Det vil nok være svært at komme helt op på maksimal puls, på denne korte distance.)
For at blive bedre, er der tre knapper at skrue på:
Intensiteten, Hyppigheden og Varigheden af din træning.
Du bør ikke øge mere end maksimalt 10%, så hvis du løber f.eks. 10 gange 100 m (med 30-45 sek. pause i mellem) tre gange om ugen med en puls på 95% af din maksimale puls, skal du kun øge med en ekstra interval tur.
Dine intervaller bør have samme intensitet på alle intervallerne, så det kan være at du føler de første er lidt lette at gennemføre.
Din maksimal puls er som udgangspunkt ikke trænerbar, og vil ikke blive højere eller lavere ved at træne intervaller. Derimod vil din hvilepuls blive lavere, efterhånden som du kommer i bedre form.
Du kan finde inspiration på http://www.polar.dk/sites/default/files/pdf/How_to_import_Training_Plan_to_Polar_ProTrainer_5.pdf

Mange hilsner
Ole

Ole Harbæk Tidligere chef-løbetræner på "Løb med DGI" 2 år 33 uger 1 dag 21 timer 40 minutter Bedste svar Løb (2)

Dit svar

Log ind - så kan du skrive et svar.