Vinterbeklædning kajak

Jeg skal til at forberede mig på vinterroning i turkajak og kigger på beklædning. Udover våddragt, anorak, luffer og neoprenstøvler overvejer jeg hvad jeg skal have på hovedet. Har kigget på diverse online forretninger og ser de har meget forskelligt. Neoprenhuer/hætter og uldhuer. Men kan man holde ud at have en neopren hue på uden at "koge over" og er det nødvendigt med sådan en? Hvad er Jeres erfaringer?

Stillet af Helle Wedel-Jørgensen tor, 2014-09-18 21:48 Svar

2 svar:

Hej Helle

Køb begge dele, det er jo ikke dyre produkter.

En god tætsiddende uldhue er at anbefale til at holde hovedet varmt på en komfortabel måde når du ror i den kolde periode. Sy evt. et par hæklede uldsnore i, eller en enkelt med en clips i, så du ikke mister den i tilfælde af en vandgang.

Neoprenhuen er ikke særlig komfortabel at ro med, for skal den have den rigtige effekt, så skal den sidde tæt. Men det er en super ting at have med som en ekstra sikkerhed hvis du kommer til at fryse. Jo mere du fryser, jo mere vil din krop forsøge at holde din hjerne varm. Derfor begynder den at lukke ned for blodtilførslen til dine ydre lemmer som arme og ben, for at kunne sende mere kropsvarm blod op mod din hjerne. Men da hals og hoved kun har et tyndt festlag og store blodårer tæt under huden, så sker der også en stor afkøling den vej. På vej mod kuldechok kan op mod 80% af afkølingen ske via hals og hoved.

En neoprenhue koster typisk omkring 200,- og en uldhue noget lignende med mindre der går mærkeræs i det. Så det kan være en lille investering for god komfort og ekstra sikkerhed.

God fornøjelse med vinterroningen

Michael Sørensen DGI-landsinstruktør i kajak 3 år 7 uger 1 dag 5 timer 53 minutter Bedste svar Kajak (1)

Hej Helle
Du har sikkert købt dit grej, men jeg synes det er overdrevet at købe våddragt til vinter roning. På grund af kulden er vinter roning udfordrende for sikkerheden, men jeg synes det er bedre at ro på lavere vand, hvor man kan bunde, tættere på land og evt tage en bredere båd som man hurtigt og sikkert kan komme op i igen hvis man vælter. Med disse forholdsregler, kan man nøjes med alm trænings tøj, plus en vind og vandtæt overdel, handsker eller hånd overtræk samt evt vådsko om man får kolde tæer. Fordelen er at man har langt større bevægelsens frihed.

Klaus 3 år 2 uger 3 dage 2 timer 40 minutter

Dit svar

Log ind - så kan du skrive et svar.