Dette spørgsmål kan ikke længere besvares.

Selvredning i kajak

Jeg er ved at tage eep2 i den lokale kajak-klub. Det er sådan set meget nemt, bortset fra selv-redning. Nu er jeg en stor dreng på 110+kg, men ellers i meget god form. Når jeg bruger den instruktion, jeg får i klubben, med brug af padlefloat, går det ad pommeren til: Pagajen med floatet står lodret, og kajakken lægger sig på siden og bordfyldes! Jeg har set en masse videoer på Youtube: Enten går det ud på at blære sig med egen viden/adræthed, eller også er det nogle "små nips", for hvem det ikke er noget problem med padlefoatets bæreevne, og de gør det samme, som mine instruktører siger. Der er brug for ny viden, der passer med det man skal kunne til epp2!

Stillet af Steen Lassen ons, 2012-08-08 10:15

Bedste svar

Hej Steen
Nu har du ikke nævnt fordelingen af dine 110+kg, men kniber det med at få bryst/mave med op overkanten, fordi du ligesom bliver hængende der. Så kan du med fordel holde armene mere parallelt og tættere sammen, så du ligesom vipper over albueleddene og på den måde får lyftet bryst og mave fri af kajakken og slipper for at hænge. Derudover, er det vigtigt at du ligesom ligger vandret ud i vandet inden du prøver at hive dig op. Hænger benene nedaf og ind under kajakken, så er det meget op af bakke og komme op, selv for folk med nogen mindre vægt.
Dernæst er der pagajflyderen, som man kan få med forskellig volumen og jo større volume, jo større opdrift har den også. Men uanset hvad, så har opdriften en begrænsning, så er man lidt længe om selve optrækket, så synker pagajflyderen lige så stille ned. Så derfor skal man kunne være klar og trække sig op med et ryk, så man kommer op og ligge på maven på agterdækket.
Kan du ikke komme ud og flyde vandret inden optrækket, eller magter at rykke dig hurtigt op, så kan jeg anbefale dig at bruge en "Stigbøjle". Denne kan du selv lave ved hjælp af snor, som du tilpasser i længde og lykker i forhold til din højde. Men i princippet lægges den enten rundt om cockpitkarmen, hen over pagajen og ned i vandet, så når du træder op i den, overføres belastningen til pagajen. Man kan også putte den på pagajen i modsatte side, trække den under kajakken og lægge den over pagajen i egen side, hvorved pagajen låses særdeles godt fast. Stigbøjlen kan give dig den hjælp, der gør, at du med et hurtigt træk i kajakken og tråd i stigbøjlen, kan svinge dig op på dækket. Du kan også vælge at købe en færdig og kompakt stigbøjle, som du kan se eksempel på indsatte link. Her skal du blot lave løkke/trin modsat krogen. Måske nogle i klubben kan hjælpe dig med at introducere dig til brug af stigbøjle.
Held og lykke

Link: http://www.brugnaturenshop.dk/HAVKAJAK/Kajak-sikkerhed/Stigb-jle.html

Michael Sørensen DGI-landsinstruktør i kajak 5 år 6 uger 7 timer 15 minutter 32 sekunder Bedste svar Kajak (1)

4 svar:

Hej Steen
Selvredning er helt klart en udfordring - men som du helt sikkert nok skal få lært.
Har du læst vores guide her på vorespuls.dk om selvredning? Ellers vedhæfter jeg dig den lige her. Måske den kan hjælpe dig videre.
/Marlene, vorespuls.dk

Link: http://vorespuls.dk/guide/red-dig-selv-paa-havet

Marlene Brix journalist, vorespuls.dk 5 år 6 uger 1 dag 6 timer 54 minutter

Det er "træk dig op"-delen, der går galt! Selv om jeg gør, som der står, synker pagajen med flyder.

Steen Lassen 5 år 6 uger 1 dag 2 timer 5 minutter

Hej Steen
Nu har du ikke nævnt fordelingen af dine 110+kg, men kniber det med at få bryst/mave med op overkanten, fordi du ligesom bliver hængende der. Så kan du med fordel holde armene mere parallelt og tættere sammen, så du ligesom vipper over albueleddene og på den måde får lyftet bryst og mave fri af kajakken og slipper for at hænge. Derudover, er det vigtigt at du ligesom ligger vandret ud i vandet inden du prøver at hive dig op. Hænger benene nedaf og ind under kajakken, så er det meget op af bakke og komme op, selv for folk med nogen mindre vægt.
Dernæst er der pagajflyderen, som man kan få med forskellig volumen og jo større volume, jo større opdrift har den også. Men uanset hvad, så har opdriften en begrænsning, så er man lidt længe om selve optrækket, så synker pagajflyderen lige så stille ned. Så derfor skal man kunne være klar og trække sig op med et ryk, så man kommer op og ligge på maven på agterdækket.
Kan du ikke komme ud og flyde vandret inden optrækket, eller magter at rykke dig hurtigt op, så kan jeg anbefale dig at bruge en "Stigbøjle". Denne kan du selv lave ved hjælp af snor, som du tilpasser i længde og lykker i forhold til din højde. Men i princippet lægges den enten rundt om cockpitkarmen, hen over pagajen og ned i vandet, så når du træder op i den, overføres belastningen til pagajen. Man kan også putte den på pagajen i modsatte side, trække den under kajakken og lægge den over pagajen i egen side, hvorved pagajen låses særdeles godt fast. Stigbøjlen kan give dig den hjælp, der gør, at du med et hurtigt træk i kajakken og tråd i stigbøjlen, kan svinge dig op på dækket. Du kan også vælge at købe en færdig og kompakt stigbøjle, som du kan se eksempel på indsatte link. Her skal du blot lave løkke/trin modsat krogen. Måske nogle i klubben kan hjælpe dig med at introducere dig til brug af stigbøjle.
Held og lykke

Link: http://www.brugnaturenshop.dk/HAVKAJAK/Kajak-sikkerhed/Stigb-jle.html

Michael Sørensen DGI-landsinstruktør i kajak 5 år 6 uger 7 timer 15 minutter 32 sekunder Bedste svar Kajak (1)

Den del med at sørge for at ligge vandret, før man trækker sig op på kajakken kan jeg godt bruge - det er vel også derfor, min instruktør så gerne vil have mit ene ben op på pagajflyderen. Nu er jeg i våd-dragt, så måske det tynger også.

Steen Lassen 5 år 6 uger 4 timer 40 minutter 58 sekunder