Billede
Pas på kulde i kajak
Foto: Nils Rosenvold God påklædning forlænger dine overlevelsesmuligheder i koldt vand betragteligt - og så er det også rart, at man ikke fryser.
Ro kajak om vinteren

Vinter: Påklædning til kajak

Kulde er den største fare ved vinter-roning i kajak. Få gode råd om kajak-påklædning.
Billede
Foto: Colourbox

Smukke ture - men klæd dig rigtigt

Kulden er den største fare ved at ro om vinteren. Udviser du respekt for naturen og klæder dig rigtigt på, kan du få nogle fantastisk smukke vinter-roture.

Påklædningen skal være varm og vandtæt. Som minimum kan du bruge en god våddragt kombineret med vindtætte overtræksbukser og en god rojakke.

Bedst er en tørdragt. Under den har du langt uldundertøj og et fleece-lag. Der skal skabes en afstand mellem huden og tørdragten, så dragten ikke presses direkte ind på huden af vandet, hvis du kæntrer. Så bliver du afkølet for hurtigt. Det isolerende lag er altså vigtigt.

Læs mere: Vinterroning i havkajak

Billede
Foto: Surfline

Tørdragt

Tørdragter findes i mange udgaver og prisklasser, fra 3.000 til de fineste Goretex-dragter til 10.000 kr. De dyrere dragter er oftest blødere end end de billigere. En tørdragt med 2-lags membran er ikke så åndbar som en tørdragt med 3- eller 4-lags membran.

Kombinerer du tørdragten med uldundertøj, et fleece mellemlag samt neoprenhue, har du forlænget din overlevelsestid i koldt vand med flere hundrede procent. Tørdragter er den ultimativt mest sikre og komfortable løsning, hvis man gerne vil ro på åbent hav om vinteren.

Billede
Foto: Surfline

Tørbukser

Tørbukser er bukser med fødder eller latexmanchetter ved anklerne. De kan kombineres med en tørjakke eller en rigtig god rojakke med latexmanchetter ved håndled og forholdsvis god halslukning.

Tørbukserne stikkes op imellem de to lag ved rojakkens skørtetunnel, så der dannes en forholdsvis tæt samling. På nogle modeller er der rulletætning. Det er en god mellemløsning, hvor man kan gøre brug af den jakke, man har i forvejen, frem for at skulle købe en hel tørdragt.

Billede
Foto: Surfline

Neopren-dragt/våddragt

En neoprendragt har den største sikkerhedsmæssige betydning for roere i den normale rosæson (2/3 dele af året). Tykkelsen er typisk 3-5 mm. Den ærmeløse våddragt giver en større bevægelsesfrihed.

Våddragtens vigtigste formål er at give dig længere komfort og
overlevelsestid i vandet i tilfælde af kæntring. Den kan være afgørende for, at du får tid nok til at foretage egenredning eller makkerredning.

Neopren skal altid være det inderste lag mod huden. Du skal ikke tage en svedtrøje på under dragten. Tag en trøje over dragten, hvis du fryser.

Billede
Foto: Surfline

Neopren-jakke

En neopren-jakke er en forholdsvis kraftig jakke beregnet til at kombinere med en Long John våddragt. Den er ikke særlig velegnede til at ro med over længere distancer, da den yder alt for stor modstand. Men den er særdeles velegnet til træning, da den er gode til at holde én varm – også selvom man har haft mange ture i vandet og træner, når det er koldt.

Neopren skal altid være det inderste lag mod huden.

Billede
Foto: Surfline

Rojakke

En rojakke er roerens ydre beskyttelse mod vind, regn og bølgesprøjt og findes i et utal af typer. Fra ikke-åndbare udgaver til 400 kr. til 4.000 kroners udgaver i Goretex og andre High Tech materialer.

De billige udgaver tager du ofte lige over hovedet, hvis der kommer en regnbyge, eller der bliver køligere. Disse jakker har kun velcrolukning i hals- og håndledsåbning og har kun elastik i livet.

De dyre modeller har som regel tunnel til skørt i livet, latex tætning i håndleddet, en semilatex lukning i halsen, der kan gøre halsåbningen næsten tæt, og en god justerbar hætte med skygge. Sådanne jakker anbefales til havkajakroere, der ror når det er koldt.

Billede
Foto: Surfline

Svedtransporterende trøje

Svedtransporterende trøjer findes i utallige udgaver og materialer, lige fra fineste merino-uldtrøjer til trøjer af kunststof med svedbegrænsende tilsætningsstoffer.

Trøjens vigtigste funktion er at transportere sveden væk fra kroppen, så den føles tør og ikke bliver kold. Uld har fantastiske egenskaber, da det både kan holde én kold og varm. Derfor er uld særdeles anbefalelsesværdigt til havkajakroere som inderste lag i en tre-lags beklædning.

Vær opmærksom på, at de effektive svedtransporterende materialer hele tiden fører væske væk fra din krop, og det kan mærkes, hvis du ror i lang tid. Kroppen fortsætter med at svede for at komme af med varmen. Resultatet er, at du kan få brug for mere at drikke.

Bruger du neoprentrøje/dragt, skal du ikke tage en svedtrøje på under. Neopren skal altid være inderste lag mod kroppen for at fungere rigtigt.

Billede
Foto: Surfline

Vinter-neopren-støvler

Vinter-neopren-støvler har som regel en meget kraftig sål og et skaft, der går op under knæhaserne. Støvlerne fås i flere udgaver og kan være foret med fleece.

Fordelen ved det lange skaft er, at man kan komme tørskoet ind og ud af kajakken. Neopren-støvler bruges ofte af havkajakroere, der ror hele vinteren.

Billede
Foto: Surfline

Neopren-hue

En neopren-hue kan varme som en ”ekstra trøje” på havet. Huen er normalt 1-2 mm tyk, beskytter hoved og hals og kan være en meget vigtig beklædningsdel. Hjernen er en vital del af kroppen, der kræver en ret konstant temperatur, men som er dårligt isoleret med ganske tyndt hudlag.

Der går nogle store hovedpulsårer mellem hjertet og hjerne, som også ligger ret yderligt på halsen. Når kroppen begynder at registrere afkøling, sænkes blodtilførslen til de ydre kropsdele som arme og ben, mens gennemstrømningen til hovedet øges. Hvis man bliver kølet for meget ned, kan man miste op til 70 % varme gennem hoved og hals.

Tag derfor altid en neoprenhue med, når du ror i kulde. Det er en billig ekstra sikkerhed, og den er rar at kunne tage på, når du fryser.

Billede
Foto: Surfline

Neopren-handsker

Neopren-handsker findes i mange udgaver, f.eks. de helt tynde bestående af 1 mm neopren og et tyndt lag stof, som yder beskyttelse mod koldt vand, men ikke mod vind. Der findes også neoprenhandsker, der har et ydre vindafvisende lag, som yder betydeligt bedre beskyttelse og derfor er mere velegnede at bruge om vinteren.

Du kan også få neopren-tørhandsker, der kan forhindre fingrene i at blive våde, men de er ofte ret stramme og stive. For kajakroere kan det anbefales at købe forkrummede neoprenhandsker, så man ikke skal bruge kræfter på at krumme neoprenen.

Billede
Foto: Surfline

Neopren-luffer

Neopren-luffer er generelt varmere end fingerhandsker, da de har mindre overflade, og fingrene lettere kan holde hinanden varme. Handskerne har ofte en vindafvisende yderside.

Nogle modeller er åbne indvendigt, hvilket giver en god føling med pagajen, og de kan nemt trækkes ud over fingrene, hvis man ønsker frigøre dem til andet arbejde eller har fået varmen.

Billede
Foto: Surfline

Vindhandsker

Vindhandsker findes i flere udgaver - i både neopren og nylon. Fælles for dem er, at de monteres på pagajen, hvor man stikker hånden ind i dem og tager fat.

Vindhandskernes væsentligste formål er at beskytte hænderne mod vindens afkøling i vinterperioden. For roere, der har masser af overskudsvarme i kroppen, er denne løsning ofte nok i sig selv. For havkajakroere, der ror om vinteren, kombineres vindhandsker ofte med neoprenhandsker.



- udfordringer på dit niveau
Format: 19-04-2014

Tilføj din egen event

Du kan nemt og gratis oprette din event og få den vist på vorespuls.dk. Opret event

Senest besvarede spørgsmål

Seneste artikler

Populære artikler