Billede
Brug kræfterne rigtigt
Foto: Colourbox Din roteknik afhænger bl.a. af din pagaj og kajak.

Kajak: Få en god roteknik

Med god roteknik udnytter du kræfterne bedre og mindsker risikoen for skader, når du ror kajak.
Billede
Foto: Colourbox

Roteknik

Der er ikke nogen entydig korrekt rostil. Rostilen afhænger af den enkelte roers fysik, temperament og ønsker omkring roningen, og hvorvidt man ror kap-/turkajak eller havkajak og benytter:
- vingpagaj,
- skivet normal pagaj,
- uskivet normal pagaj eller
- grønlænderåre.

I denne guide står beskrivelse af pagajføringen under de forskellige rostile.

Billede
Foto: Colourbox

Generelt om ro-stile

Fælles for alle rostile er, at overkroppen skal holdes så lodret som muligt, og at benene er en meget vigtig del af roteknikken.

Når man bruger benene, undgår man lettere, at benene blot forholder sig stille med risiko for, at de ”sover”. Man kan også bedre føre en del af energien fra rotagene videre ned i kajakken, og man kan bedre rotere i hele ryggen. Benene skal arbejde med i små ”cyklende” bevægelser, hvor benet i samme side som træksiden strækkes, og det andet bøjes, hvilket også letter kropsrotationen helt ned i hoften.

Billede
Foto: Max Kayak

Høj rostil med vingpagaj (kaproningsstil)

Wing-pagajens blad sættes i vandet så langt fremme som muligt tæt på kajakken og føres skråt bagud og til siden, mens den øverste hånd bevæger sig i en næsten vandret bevægelse i øjenhøjde. Overkroppen følger med i en rotation over lodret akse, der trækkes med helt nede fra hoften. Bladet løftes ud af vandet med forholdsvis strakt arm, og rotaget fortsættes på samme måde i modsatte side.

Den meget stilistiske rotation er vigtig ved denne rostil, da det hovedsageligt er denne rotation, der fører pagajen gennem vandet, og man mærker tydeligt, at wingpagajen selv vil søge ud til siden.

En wingpagaj har typisk en skivning på 70 grader og derover, og bladets vingeform medfører en noget større effektivitet af rotaget og kan give højere topfart.

Man skal være opmærksom på, at den effektfulde kraftoverførsel også belaster musklerne mere og kan virke trættende på længere ture.

Pagajlængder er typisk på 205-215 cm, og længden vægtes højt, da en stor del af bevægelsen er vandret, og pagajens længde derfor afgør, hvor langt bladet når ned i vandet.

Billede
Foto: Michael Sørensen

Høj rostil med ”skub og træk” og skivet normal pagaj

I denne form for høj rostil kan man have en følelse af, at man ror med kropsrotationer over to akser, én der går lodret ned gennem ryggen, når overkroppen følger med pagajen i rotagene, og én, der går vandret i skulderhøjde, når skub- og træktagene udføres.

Denne rostil er den mest udbredte blandt turkajak- og havkajakroere, fordi den giver en god kombination af fart, energiudnyttelse og kontrol over kajakken. Bredbladet pagaj.

Rotaget udføres ved, at bladet stikkes i så langt fremme som muligt tæt på kajakken med ”skubbe"-hånden/armen bøjet og "træk-armen" strakt. Denne trækkes bagud forholdsvis tæt langs kajakken.

Idet trækkes udføres, skubber den øverste hånd pagajen fremad således, at ser man pagajen fra siden, så ser det ud som om, pagajen roterer rundt om en vandret akse på midten af skaftet.

Rostilen er også populær blandt whitewater-roere, da de er afhængige af at kunne flytte kajakken i hurtige momenter.

Skivningen ligger typisk mellem 60-70 grader, og bladstørrelserne ligger typisk på mellemstørrelse/bredde og opad, alt efter det ønskede behov og roerens fysik. Pagajlængder er typisk på 215-225 cm eller mere, alt efter personens højde og kajakkens bredde.

Billede
Foto: Michael Sørensen

Lav rostil med uskivet pagaj

Pagajen holdes med normal rofatning og forholdsvis strakte arme i lav position over dækket.

Rotagene udføres ved at pagajen ved hjælp af kropsrotation (over lodret akse) føres i cirkulær bevægelse fra isætningsstedet i en bue skråt bagud mod siden, hvor bladet løftes ud af vandet med forholdsvis let bøjet arm maksimalt ud for kroppens centerlinje.

Fordelene ved denne rostil er de forholdsvis minimale vinkler og drej på håndled. Derfor er stilen velegnet til roere med håndledsskader. Desuden befinder bladet sig en stor del af rotaget et stykke ud fra kajakkens centerlinje.

Denne rostil medfører mere støtte og bedre retningskontrol. Men man skal være opmærksom på, at den ikke giver samme høje fart som en højere rostil giver ved samme energiudnyttelse.

I modvind vil det blad, der befinder sig i luften, give en del vindmodstand, man føler til gengæld ikke sidevinden rive i bladet på samme måde som en skivet pagaj. Bladfaconen er typisk smallere end til høj rostil, for at give mindre vindmodstand og mindre belastning af muskler, ligesom det samlede bladareal også er mindre. Tendensen er, jo længere ture, man ror, jo smallere bliver bladet. Pagajlængder er typisk 220-225 cm, og det er normalt kun større roere, der har behov for længere pagajer.

Billede
Foto: Michael Sørensen

Lav rostil med grønlænderpagaj / åre

Lav ro-stil: Her holdes en forholdsvis tæt håndstilling (dér, hvor pagajens skaft går over i bladet), og armene er let strakte.

Grønlænderåren holdes først ud fra skulderhøjde med bladene vendt lodret, hvorefter pagajen sænkes så lavt over dækket som muligt uden at flytte håndstilling. Dette gør, at bladet vippes ca. 10-15 grader i forhold til det lodrette, og bladet får lidt underskrue i vandet, der kun tillader vandet at glide op over bladet, således det ikke ”vopler” i vandet under træktaget.

Selve rotagene udføres ved at føre pagajen i mindre, fejende bevægelser fra side til side alene ved hjælp af kropsrotationen. Bladet bevæger sig i skråt udadgående bevægelser fra forreste position tæt ved kajakken og ud til siden, indtil den forreste hånd er over skrogsiden i samme side som bagerste/yderste hånd (ikke bagud langs kajakken side). Bladet løftes ud af vandet ved at løfte pagajen op til vandret position uden at bøje armen.

Belastningen af led og muskler er minimal , og derfor er lav ro-stil meget velegnet til roere med håndledsskader. Men man skal være opmærksom på, at man ror med en noget højere kadence for at ro med samme fart som med traditionel bredbladet pagaj.

Grønlænderpagajer/årer er smukt udført håndlavede produkter (ofte lavet af kajakentusiaster) i forskellige træsorter og med indlagte mønstre i forhold til de brugte træsorter.

Bladene er lange og smalle i bredder på 8-12 cm. Smallere blad giver mindre vindmodstand, men medfører også, at man skal holde en højere kadence til samme fart, som et bredere blad giver.

Grønlænderpagajen/åren er også populær til de grønlandske rulleteknikker.



- udfordringer på dit niveau
Format: 26-10-2014

Tilføj din egen event

Du kan nemt og gratis oprette din event og få den vist på vorespuls.dk. Opret event

Senest besvarede spørgsmål

Seneste artikler

Populære artikler