• Livsstil

Vandring på Sydsiden af Flensborg fjord

Sted P plads, Flensborgvej 11, 6340 Kruså
Starttidspunkt Torsdag 12. oktober 2017, kl. 9:30
Sluttidspunkt Torsdag 12. oktober 2017, kl. 17:00
Niveau
Begynder, Let øvede, Øvede
Klik her for at se beskrivelse af niveauer
?
Motionsform
Livsstil
Kategori
Andre oplevelser
Pris
Kr. 175,00
Tilmeldingsfrist 10. oktober 2017, kl. 23:59
Vandring på Sydsiden af Flensborg fjord fra Glücksburg Slot til Kruså
Kontakt
Børge Lund
Telefon: 61772755

På denne smukke vandring kan vi føle historiens vingesus. Med grænselandshistoriker Jan Wittrup som guide og vejviser skal vi ved Lyksborg Slot høre om, hvordan en fattig hertugsøn på forunderlig vis kom på tronen i Danmark som Christian IX i november 1863. Dermed lagde han grunden til det nuværende danske kongehus, Glücksburgerne.

Slottet er bygget på tomten efter det gamle Ryd Kloster. Ad stier, som går gennem skov og langs kyst, når vi Marinestation Mürwik, grundlagt af Kejser Wilhelm II i 1907. ”Borgen” fungerede 2.-23. maj 1945 som regeringssæde for Det tredje Riges sidste krampetrækninger under Storadmiral Dönitz. I Flensborg fornemmer vi Vestindienhandlens store betydning for byen foran Det vestindiske Pakhus fra 1789. I år er det netop 100 år siden, at Danmark overdrog De vestindiske Øer til USA.

Snart er det også 100 år siden, at afstemningerne i Slesvig-området efter 1. Verdenskrig blev koordineret af Den internationale Kommission fra et berømt Flensborg-hotel. På vej mod 1920-grænsen og Kruså skal vi både se Chr. IVs Kobbermølle med arbejderboliger i Nyboderstil samt forbi en af Sydslesvigs mange danske skoler og børnehaver.

Undervejs finder vi gode steder til formiddagskaffen, frokosten og eftermiddagskaffen med tilhørende smagsprøve på Flensborgs gode rom.
Der bliver også tid til at synge et udvalg af egnens sange. Prisen er inkl. bus, lokal guide, historier, rom og sange.

Medbring selv bærbar kaffe og frokost, drikkevarer og godt vandreudstyr SAMT PAS.

Yderligere info: Børge Lund, tlf.: 61 77 27 55, mail: b.lund@me.com, Kent Jensen, tlf.: 40 28 97 11, mail: kentchristian.jensen@gmail.com

FACEBOOK KOMMENTARER

Se dette event på kortet:

- udfordringer på dit niveau
Format: 21-09-2017