• Løb

Oplevelsesløb på Møns Klint

Sted Geocenter Møns Klint, Stengårdsvej 8, 4791 Borre
Starttidspunkt Onsdag 18. juli 2018, kl. 10:15
Sluttidspunkt Onsdag 18. juli 2018, kl. 12:00
Niveau
Begynder, Let øvede, Øvede
Klik her for at se beskrivelse af niveauer
?
Motionsform
Løb
Kategori
Andre oplevelser
Pris
Kr. 150,00
Inklusiv entrébillet og årskort til GeoCenter Møns Klint
Tilmeldingsfrist 17. juli 2018, kl. 23:59
DGI Oplevelsesløb er en ny form for løbeoplevelse, hvor opmærksomheden rettes mod natur, kultur og historie og i mindre grad mod egen præstation. Oplevelsesløbet er en unik mulighed for en natursmuk løbeoplevelse, hvor du løbende får viden om dét naturområde, der løbes i.
Kontakt
Nils Natorp
Telefon: 20615060

Oplevelsesløbet adskiller sig fra andre motionsløb ved at være et socialt løb, hvor lokalkendte og løbetossede naturvejledere fra GeoCenter Møns Klint guider løberne igennem de smukke omgivelser. Undervejs på ruten laver vi kortere stop og naturvejlederne fortæller om naturen og de mange historier bag.

Efter løbet kan I nyde den medbragte madpakke med en fantastisk udsigt eller købe frokost i caféen. Alle løbere har efterfølgende gratis adgang samt årskort til GeoCenter Møns Klint (pris: 150,- pr. person)

Om ruten:
Distance og tempo: 8 km i meget kuperet terræn. Du behøver ikke være superløber for at deltage, men det forventes at, deltagerne kan løbe en tur på ca. 10 km uden de store problemer. Lokalkendte løbere runder gruppen af og sørger for, at alle har trygt selskab i den vilde natur.

På denne ganske udfordrende løbetur præsenteres alt det bedste på Møns Klint!

Vi starter fra GeoCenter Møns Klint og løber ad MTB sporet ind i Klinteskoven og forbi de nye overdrevsarealer ved Havrelukke. Herefter går det op til Aborrebjerget (143 m.o.h.), hvorfra der er en pragtfuld udsigt helt til Stevns Klint og Farøbroerne langt mod vest. Fra Aborrebjerget går det ned gennem Jydelejet inden vi løber ned til selve Møns Klint. På toppen af Lille Taler får vi en snak om de store skred inden det går stejlt op til det naturskabte kæmpehul - Hylledals Slugt. Fra Hylledalsslugt går det langs klintekanten med det allerskønneste udsigter inden vi løber op til Svantestenen - en kæmpesten fragtet fra Bornholm til Møn af istidens gletsjere. Der er også et skønt sagn knyttet til Svantestenen. Fra Svantestenen løber vi igen ned til Klintekanten og kommer op forbi Forchammers Pynt, der er det udsigtspunkt Møns Klint kan byde på. Herefter går det over Klintens højeste punkt – Dronningestolen, 128 meter - tilbage til GeoCentret. Og så er vi garanteret godt trætte!

Tilmelding:
Online tilmeldingsfrist er tirsdag d. 17. juli 2018. På dagen kan tilmelding ske i GeoCenterets fra kl. 10.00. Dog er prisen 175 kr. pr. deltager.

Arrangør: GeoCenter Møns Klint og DGI Storstrømmen

FACEBOOK KOMMENTARER

Se dette event på kortet:

- udfordringer på dit niveau
Format: 16-08-2018