• Løb

Løb for Lengasti 2017 - et motionsløb for hele familien

Sted Vejle Atletikstadion, Helligkildevej 2, 7100 Vejle
Starttidspunkt Søndag 23. april 2017, kl. 11:00
Sluttidspunkt Søndag 23. april 2017, kl. 14:00
Niveau
Begynder, Let øvede, Øvede
Klik her for at se beskrivelse af niveauer
?
Motionsform
Løb
Kategori
Træning, Andre oplevelser
Distance
5,00 km Løb eller gå
10,00 km Løb eller gå
Pris
Kr. 50,00
Børn op til 12 år
Kr. 100,00
Voksen (13+)
Tilmeldingsfrist 22. april 2017, kl. 23:59
Masaibarn byder for andet år velkommen til forårets hyggeligste motionsløb.
Kontakt
Kasper Birch
Telefon: 93406060

Løb for Lengasti er et velgørenhedsløb for hele familien og alle kan deltage uanset om I er eliteløbere eller har barnevognen med på en søndagstur i skønne omgivelser. Sidste år løb næsten 100 deltagere 10.000 kroner hjem til børnene. Du kan medvirke til at løbe dette tal endnu højere i år.

Det gode humør og de positive tilbagemeldinger fra de mange deltagere, hjælpere og sponsorer, gjorde at vi stod med en rigtig god følelse efter sidste års løb. Vi håber derfor at både nye og velkendte ansigter vil støtte op og være med til at fortsætte denne hyggelige forårstradition.

Program for dagen:
9.30-10.45 Nummerudlevering og eftertilmelding
10.45 Velkomst og opvarmning
11.00 Start på 5 og 10 km.
12.30 De sidste deltagere forventes i mål - Lodtrækningspræmier og afrunding

Start/mål:
Vejle Atletikstadion (Det gamle Vejle Stadion). Adressen er Helligkildevej 2, 7100 Vejle og der er gratis parkering foran stadion.

Distancer:
5 og 10 km. Du vælger selv om du vil løbe eller gå og du er velkommen til at tage din løbe- eller barnevogn med.

Rute:
Du kommer ud på en naturskøn rute i og omkring Nørreskoven med opløbsstrækning på atletikbanen. Ruten er på 5 km. og gentages for deltagere på 10 km. Se ruten her.

Tilmelding:
Tilmeldingen åbner den 1. februar og lukker først lørdag den 22. april kl. 23.59. Men! Vi bliver så glade når I tilmelder jer løbende i stedet for at vente indtil de sidste dage op til løbet.

For begge distancer er prisen 50 kr. for børn op til 12 år og 100 kr. for voksne.

Sportstiming opkræver et tilmeldingsgebyr på 15 kr. for administration af løbssiden og håndtering af deltagere, resultatlister og diplomer. Herved undgår vi tidskrævende administrative opgaver, så vi i stedet kan fokusere på at arrangere et hyggeligt løb og andre tiltag til fordel for børnene i Lengasti. Vi håber på jeres forståelse.

Større grupper (10+) kan tilmelde sig ved at én af jer sender en mail til kasper@masaibarn.dk med navn, alder, distance og e-mailadresse på alle deltagere. Du vil herefter modtage betalingsoplysninger for det samlede beløb.

Nummerudlevering:
Startnumre udleveres på stadion fra kl. 9.30, hvor der også er mulighed for opbevaring af tøj og tasker. Kom i god tid for at undgå kø.

Eftertilmelding:
Eftertilmelding sker på stadion fra kl. 9.30 og frem til løbets start. Betaling sker kontant eller med MobilePay. Kom i god tid da tilmeldinger efter kl. 10.30 ikke kan få registreret tid under løbet.

Omklædning, toiletter og bad:
Vi anbefaler at du kommer omklædt, men der er mulighed for omklædning på toiletterne på stadion. Der stilles ikke badefaciliteter til rådighed efter løbet.

Forplejning:
Der er et væskedepot for deltagerne på 10 km. Efter løbet er der let forplejning af alle deltagere.

Lodtrækningspræmier:
Der trækkes lod om flotte sponsorpræmier blandt alle deltagere kl. 12.30. Der trækkes et nyt nummer hvis de heldige ikke er til stede under lodtrækningen.

Tidtagning og diplom:
Dit resultat og diplom kan ses online straks efter du er kommet i mål.

Lengasti Children Center:
Børnehjemmet Lengasti Children Center ligger i landsbyen Lengasti i det nordlige Tanzania. Landsbyen ligger øde og er uden gode skolemuligheder. De 11 børn er derfor startet på kostskolen Haradali Schools, 70 km. fra Lengasti. I skoleferier er de tilbage på børnehjemmet, hvor de har brug for trygge og velkendte rammer for at lade op til et nyt semester uden for landsbyen.

Med din deltagelse i løbet er du med til at sikre børnene:
- Rent vand
- Nærende måltider
- Udfodrende undervisning
- Medicin og hospitalsbesøg
- Støtte og aktiviteter på børnehjemmet

Vi er stolte af at kunne sige at vi gennem frivilligt, ulønnet og effektivt bestyrelsesarbejde er i stand til at holde de årlige administrationsomkostninger under 3 %.

Ønsker du at støtte Masaibarn med et engangsbidrag, kan du gøre dette med MobilePay til 93 40 60 60 eller bankoverførsel til regnr. 5479 kontonr. 2939077.
Ret til ændringer forbeholdes.

FACEBOOK KOMMENTARER

Se dette event på kortet:

- udfordringer på dit niveau
Format: 25-05-2017