Kom til KommuneDyst med vorespuls

26-9-2010, Vestsjælland
Tag med til KommuneDysten 26. sept. i Vig, Holbæk, Kalunderborg, Slagelse, Sorø og Ringsted.

Vestsjælland: Ved KommuneDysten 26. september er vorespuls.dk klar med spændende gratis aktiviteter i målområderne.

Hvad er KommuneDysten?

KommuneDysten er et motionsevent, hvor både løbere, cyklister, skatere, stavgængere og kørestolsbrugere kan deltage.

Seks kommuner dyster om, hvem der kan tilbagelægge flest kilometer pr. indbygger: Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Ringsted, Sorø og Slagelse Kommuner.

Dysten foregår på samme dag og samme tidspunkt i alle seks kommuner (26. september kl. 13-15). På storskærme i målområderne kan deltagere og tilskuere følge med i, hvilken kommune der fører den store dyst.

Ruterne er forholdsvis korte, så deltagerne kommer igennem målområdet flere gange og kan følge med i stillingen.
Gang, løb, rulleskøjter, rulleski, skateboard, kørestole mv. dyster på ruter på 2-3 km.
Cyklisterne bliver sendt ud på ruter på 7-10 km.
Antallet af omgange bestemmer man selv - alle kilometer tæller med i det store regnskab.

Læs mere: KommuneDysten

Vorespuls' aktiviteter i målområderne:

Odsherred
Ved målområdet i Vig bliver der mulighed for at prøve kræfter med roning eller havkajak. Havkajak er en af de aktiviteter, som du kan læse om og blive inspireret af på Vorespuls.dk. Rørvig Kajakklub og Nykøbing Sj. Roklub vil tage godt i mod dig i Vig og du kan prøve et roergometer og få fornemmelsen, hvordan det føles ro i en kano eller kajak.
Start og mål: Odsherredhallen i Vig.

Holbæk
Tag en tur på mountainbike på fælledens arealer - en udfordring på flere forskellige niveauer. Du kan låne cyklen.
Start og mål: Ladegårdsalléen i Holbæk ved Naturskolen.

Kalundborg
Prøv kræfter med DGI ACT (advanced circuit training), et træningsprogram med mange forskellige øvelser, hvor du får trænet både din kondition og din styrke. Fitness med simple øvelser og træningsredskaber.
Start og mål: Klostertorvet i Kalundborg.

Ringsted
Prøv en romaskine og hør folk fra Ringsted Roklub fortælle om, hvordan du kommer i gang med rosporten.
Start og mål: Ved svømmehallen i Ringsted.

Sorø
Prøv et ro-ergometer og få en invitation til at prøve at ro kajak i Sorø Kajakklub.
Start og mål: Torvet i Sorø.

Slagelse
Hop på en mountainbike, og find ud af om denne træningsform er noget for dig.
Start og mål: Frederikshøjvej v. Slagelse Stadion.

Praktiske oplysninger

KommuneDysten foregår 26. september kl. 13-15.

I målområdet er der vorespuls-aktiviteter fra kl. 12.30-16.00.
Alle aktiviteter i målområdet er gratis og kræver ingen tilmelding.

Vil du deltage i KommuneDysten, kan du tilmelde dig frem til 26. september. Tilmeldingsgebyret stiger, mens datoen nærmer sig, så skynd dig at tilmelde dig.

Læs mere på kommunedysten.dk.

Kontakt
Søren Leth
DGI Vestsjælland
79 40 46 66
soeren.leth@dgi.dk

Billede
Kom og vær med