• MTB

Hald Ege MTB-Løb

Sted Naturskolen ved Hald, Ravnsbjergvej 71, 8800 Viborg
Starttidspunkt Lørdag 26. august 2017, kl. 10:00
Sluttidspunkt Lørdag 26. august 2017, kl. 17:00
Niveau
Begynder, Let øvede, Øvede
Klik her for at se beskrivelse af niveauer
?
Motionsform
MTB
Kategori
Konkurrence, Andre oplevelser
Distance
25,00 km
50,00 km 2 runder på 25 km ruten
Pris
Kr. 150,00
25 km
Kr. 200,00
50 km
Kr. 50,00
Børneløb
Tilmeldingsfrist 24. august 2017, kl. 12:00
Kom med til smukt og udfordrende MTB-løb ved Hald Sø og Dollerup Bakker. Hald Ege MTB-løb genopstår efter et års pause. Vi kan præsentere en rute med flotte udsigter, gode opkørsler og sjove flowstykker i noget af Danmarks flotteste natur. Løbet henvender sig hovedsageligt til motionister, hvor der vil være udfordringer for både den garvede og den mere uerfarne rytter. Så spænd hjelmen, smør kæden og tag diamantbenene med den 26. august til MTB-fest i Dollerup.
Kontakt
Claus Hedebo Bisgaard
Telefon: 60144296

Hvem/Klasser og distancer:
Børneløb opdelt i aldersklasser (u7, u9, u11, u13, u15)
Omgange, antal afhængig af alder, cirka 45 minutter

Unge:
20 km 13-18 år (U19 Piger og Drenge)

Voksne:
25 km +19 år (Mænd og Kvinder)
50 km +19 år (Mænd og Kvinder)

Eftertilmelding online helt indtil den 25 august kl 23.59
Eftertilmelding også mulig ved personlig fremmøde på selve dagen, hvis der er flere pladser.
MAX 400 deltagere

Eftertilmeldingspris:
Børneløb: 50 kr (men deltager ikke i lodtrækningspræmie)
25 km: 225 kr
50 km: 275 kr

Program:
Børneløb starter kl 10
Voksenløb starter kl 11.30, der vil blive delt op i startgrupper, mere info senere

Forplejning:
Der vil være vand, og kage i målområdet. Vi arbejder på at kunne tilbyde forplejning som tilkøb, mere herom senere.

Parkering:
Der vil være parkeringsvagter og skilte til parkering inden for gå-afstand til startområdet.

Toiletter:
Der vil være adgang til toiletter på selve naturskolen.

Ruten:
Ruten kommer til at bestå af hovedsagelig singletracks, bundet sammen af transportstykker med hovedsagelig grusveje og ganske korte asfaltstykker. Singletracks vil ikke indeholde forhindringer, som kræver avanceret teknik, men vil alligevel udfordre fysisk, da terrænet er kuperet. Vi starter ved Hald Hovedgård og kører undervejs til Hald Sø og Dollerup Bakker samt til Stanghede, hvor der er opmærket officiel mountainbike-spor. Skulle man alligevel tænke at sprint-distancen er for kort til at køre sig ud, kan man tage en ekstra omgang og nå op på 50 km, som nok skal gøre de fleste trætte.

En del af ruten vil ekstraordinært køre gennem områder, hvor der til daglig er lavet aftale om ikke at køre MTB. Til løbet vil man derfor komme på spor, som kun køres denne dag, en unik oplevelse. Derfor lægges ruten også først op få dage før og vi henstiller til at man ikke prøvekører før eller efter løbet på disse områder.

Børneløb: Køres på en mindre runde, mellem 1 og 1,5 km, der kommer ind omkring start-målområdet ved hver omgang. Der køres forskelligt antal omgange i de forskellige aldersklasser. Længden af løbet planlægges efter at kunne køres på max 45 minutter. Når den første rytter i hver aldersgruppe er i mål, vil der ikke sendes flere ud på ekstra runder.
Ruten vil kunne køres af såvel den rutinerede som den helt grønne børne-/ungdomsrytter. Der vil være forskelligt underlag og både nedkørsler og stigninger. Der vil være voksenryttere på ruten og hjælpe børnene, hvis de skulle have behov for det.

Tilmelding og afhentning af startnumre:
Forhåndstilmelding indtil 24. august kl 12:00
Seneste tilmelding på my.raceresult er fredag den 25. august kl 23:59.
Eftertilmelding på dagen er merprisen 75 kr.
Afhentning af startnumre fra kl. 8.00 på løbsdagen.

FACEBOOK KOMMENTARER

Se dette event på kortet:

- udfordringer på dit niveau
Format: 26-09-2017