DGI-Lejre Havkajak Symposium 2012

25-8-2012, Haldrups Grund, Kirke Hyllinge
Emner:
En forrygende weekend i havkajakkens tegn. Prøv 3 forskellige workshops efter eget valg - lørdag er der ikke mindre end 6 forskellige. Mange dygtige og inspirerende instruktører. Mad på grillen, aftenhygge, kajaksnak mm.

Program:
Fredag d. 24. august 2012:
Teltpladsen er åben fra fredag d. 26 kl. 17.30
Kl. 19.00 tænder vi grillen, så medbring din egen aftensmad
Aftenhygge/aftentur for alle, som har lyst til at nyde en stille stund på ’vores’ rovand
Lejre Havkajak & Friluftsforening inviterer på rundtur i klubbens ’hjemmevand’

Lørdag d. 25. august 2012:
07.00 - 09.00: Ankomst og indskrivning samt fordeling på workshops
09.15: Velkomst
09.30: Workshops starter. Vælg mellem workshop 1, 2, 3, 4, 5, 6…
12.00: Frokost (ikke inkluderet i prisen)
13.30: Workshops starter. Vælg mellem workshop 1, 2, 3, 4, 5, 6…
16.00: Fri leg, rullestue, prøv din nabos kajak eller én fra Kajakhotellets trailer
18.30: Havkajak banquet – mød mesterkokken ved grillen!
Aftenhygge, kajaksnak, film og foredrag

Søndag d. 26. august 2012:
08.00 - 10.00: Morgenmad, kaffe og te, mm
10.00 - 14.00: Workshop 7
14.00 - 15.30: Evaluering, fotosession, sammenpakning og ’farvel sandwich’

Vælg din workshop:
På symposiet, har du om lørdagen, mulighed for at nå at deltage i to ud af de 6 workshops, som vi har på programmet.
Vi beder dig om at vælge én første og én anden prioritet. På den måde håber vi, at kunne opfylde de flestes ønsker. 1. og 2. prioritet, lørdag formiddag – 1. og 2. prioritet, lørdag eftermiddag
På Workshop 1 har Thomas bedt om at få hele dagen til rådighed, da hans program i år er ret omfattende.

På symposiet kan du også møde nogle udstillere/kajakforhandlere bl.a. Kajakhotellet mfl.

Workshop 1 – Lørdag hele dagen
Kajakteknik med Thomas Runge. Thomas øser ud af sit store repertoire inden for teknik, motorik og stil… efter Thomas motto: ”Det må gerne se lidt lækkert ud”!

Workshop 2 - Lørdag formiddag og eftermiddag
Fremad roning med Martin Ploug. Dem, som allerede kender Martin ved, at han dyrker teknik til perfektion. Fremad roning har længe været en af hans ”kæpheste”, og Martin har valgt dette emne til sin workshop i år.

Workshop 3 - Lørdag formiddag og eftermiddag – Rul v/ Axel Nielsen
Lise og Axel kan undervise på alle niveauer, men har du ikke prøvet at rulle før eller driller det bare lidt, skal du vælge workshop 3 eller 4. Vi deler grupperne i workshop 3 og 4 op, når vi mødes.

Workshop 4 - Lørdag formiddag og eftermiddag – Rul v/ Lise Nielsen
Lise og Axel kan undervise på alle niveauer, men har du ikke prøvet at rulle før eller driller det bare lidt, skal du vælge workshop 3 eller 4. Vi deler grupperne i workshop 3 og 4 op, når vi mødes.

Workshop 5 - Lørdag formiddag og eftermiddag – Rul v/ Leslie Fleming
Kan du rulle, men vil du gerne have styr på din ”dårlige side”, måske lærer et nyt rul eller fjernet en indøvet fejl. Så er det hos Leslie det foregår.

Workshop 6 - Lørdag formiddag og eftermiddag – Rul v/David Tetzschner
David vil undervise ud fra begrebet ”konkurrence rul”, så har du lyst til at prøve kræfter med de rul, som man skal kunne, for at deltage i DM, så er Davids workshop lige noget for dig.

Workshop 7 - Søndag formiddag
Set i lyset af sidste års succes med cases i turlederskab bliver der på søndagen i år sat fokus på det at være ansvarlig turleder.
Turplanlægning, rutevalg, buksering, 1. hjælp på stedet og sikkerhedsprocedurer, er blot nogle af de punkter som vi bringer i spil søndag formiddag.
Instruktører er bla. Leslie Flemming, Martin Ploug, Thomas Runge og Bjørn Thomsen.

Om instruktørerne:
Martin Ploug
Instruktør: British Canoe Union (BCU) level 5 Sea kayak / Level 4 Coach Sea kayak / Level 4 Surf kayak.
Jeg blev grebet af at ro kajak under et højskoleophold, hvor jeg også byggede en kajak. Efterfølgende gik jeg i gang med at uddanne mig til Friluftsvejleder, hvor jeg igen beskæftigede mig med kajak. Jeg har undervist i kajak siden 1998, og kajak er blevet en stadig større del af min hverdag. Senest har jeg været i Skotland og taget min level 5 coach training. Kajak er blevet en så stor og vigtig del af min hverdag og fritid, at stort set hele min tid bliver brugt på kajak. Når jeg ikke lige er ude og bestige bjerge :-).
Glæden ved kajak, finder jeg i en evig mulighed for udvikling - om det er cut back i surfen, eller det er finpudsning af et styretag, eller det bare er, at gi den gas i sin kajak. Så er der altid mulighed for at udvikle sig i kajakken.

Leslie Fleming
Instruktør: British Canoe Union (BCU) Level 2 Coach Sea Kayak / 5 Star Sea Kayak
Den første gang
En grå og blæsende søndag trængte jeg til lidt familie-fri tid. Gled ud af bagdøren, ned i havnen i Nanoose Bay, Canada, og sprang på et begynderhold i kajak. De stod lige og havde plads til én til. Plaskede lidt stift rundt i havnen med spændte knoer og prøvede at efterleve instruktørens anvisninger. Da han efter et par timer lukkede os ud af havnen, ud i bølgerne, tænkte jeg at det her må bare aldrig ende.
En klukkende lykke over at boble op og ned med bølger og skum, selv om det også var svært … Pagajen, hvad vej var det nu den skulle vende? Hvordan skulle jeg overhovedet få kajakken vendt og komme ind ad det lille havnehul? Jeg var ligeglad og lykkelig.
Uden evne til at kontrollere ret meget gik det alligevel fint med at flyde ovenpå som en korkprop.
Siden da har jeg lært at vende pagajen rigtigt og har roet i New Zealand, Israel, Spanien, Norge, Sverige, Danmark, Canada, Wales, Skotland, England og Irland. Og jeg er stadig lykkelig når jeg bobler op og ned med bølgerne.

Thomas Runge
DGI Havkajakvejleder, friluftsvejleder, fitness instruktør, livredder, svømmetræner og naturformidler.
Thomas arbejder til daglig hos Vendt Motorik og Naturskole hvor havkajakken er hans værktøj!
Du kan også møde Thomas som censor hos DGI når der skal uddannes havkajak instruktører her kommer hans brede viden og store undervisningserfaring de nye instruktører til stor gavn!
Thomas elegante stil og meget høje egenfærdigheds niveau gør ham til en meget kompetent og komplet underviser.

David Tetzschner
Top 3 til DM i rul, finere fås det vel ikke!
David arbejder på Kajakhotellet på Amager strand og har 100-vis af undervisningstimer bag sig, på alle niveauer!

Lise og Axel Nielsen, begge DGI Eksamineret Havkajakinstruktør
Lise og Axel har gennem årede deltaget på et hav af kajaktræf, workshops og undervisningssessioner.
De har begge specialiseret sig i alverdens rul - både med åre og pagaj og det er sjældent at man møder to så dedikerede havkajakroer.
Lise og Axel deltog i Lejre Havkajaksymposium for 2 år siden og her imponerede de os alle med deres rul.
Når temaet er rul, ja så kommer vi ikke uden om Lise og Aksel, så det er med stor glæde at vi byder dem velkommen som instruktører i år.

Bjørn Thomsen, DGI Eksamineret Havkajakinstruktør
Udvalget for havkajak i DGI Roskilde/Vestsjælland, Sikkerhedsfreak og underviser bla. hos DGI Havkajak og Lejre Ungdomsskole.
Søndag vil Bjørn gennemgå de nye procedurer omkring udarbejdelse af sikkerhedsinstrukser m.v.

Niveaudeling:
For at få et passende niveau på den enkelte workshop, beder vi dig om at angive dit niveau, som følger:
N1: Kajakrekrut (min første sæson - EPP 1)
N2: Frigivet med lidt erfaring (Havkajakroer1/2 - EPP 2)
N3: Flere års erfaring (over Havkajakroer 2 - EPP2/3)
N4: Instruktør – (uddannet instruktør - DGI / EPP)

Overnatning:
I telt på Skov og Naturstyrelsens teltplads på Haldrups Grund (gratis) eller
Borrevejle Camping, Hornsherredevej 3, 4062 Kirke Såby, tlf.: 46400140, www.borevejlecentret.dk (ca. 4 km fra Haldrups Grund)

Spørgsmål:
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte: Bjørn Thomsen på tlf.: 51201151,
mail: formand@friluftsforening.dk

Billede
DGI-Lejre Havkajak Symposium 2012
Foto: Colourbox

Placering

Indlæser...
Haldrups Grund, Kirke Hyllinge
Hornsherredvej 224
4070 Kirke Hyllinge