• Løb

Margueritløb - Øster Vedsted

Sted Øster Vedsted Idrætsforening, Nør-eng 6 A, 6760 Ribe
Starttidspunkt Søndag 24. september 2017, kl. 11:00
Sluttidspunkt Søndag 24. september 2017, kl. 13:00
Niveau
Begynder, Let øvede, Øvede
Klik her for at se beskrivelse af niveauer
?
Motionsform
Løb
Kategori
Andre oplevelser
Distance
3,70 km
5,00 km
3,80 km
Pris
Kr. 40,00
+ kr. 15,- i gebyr
Tilmeldingsfrist 24. september 2017, kl. 11:00
Margueritruten er rammen, når Politiken søndag den 24. september gør Danmarks smukkeste veje levende. Når du tilmelder dig et af de 32 margueritspots støtter du det lokale foreningsliv, mens du bevæger dig gennem vores lands tusindårige natur- og kulturhistorie
Kontakt
Tom Meyer Andreasen
Telefon: 23627654

Oplevelser på ruten

Når du tilmelder dig Margueritløbet, støtter du din lokale forening. Børn op til 15 år er gratis og så får de oven i købet en medalje på målstregen.

Hvad kan du opleve som deltager i Margueritløbet i Ribe?
Hvis du deltager i Margueritløbet i Ribe får du mulighed for at vælge imellem tre distancer i et naturskønt oplevelsesløb.

Øster Vedsted ligger placeret i det flade marsklandskab i Vadehavsregionen ved Ribe Å. Ribe Å er en del af Nationalpark Vadehavet.

Det er helt markant, at landsbyen ligger åbent i landskabet. Landskabsfladen løber helt ind til landsbyen uden større bevoksninger, der kan skærme for vinden.

Marsken, der løber nord for Øster Vedsted, er internationalt naturbeskyttelsesområde. Marsken er et af verdens vigtigste fugleområder. Området er inddiget marskareal, der består af udstrakte og flade landbrugsarealer. Der er mange grøfter i området, der er under §3 beskyttede vandløb. Der er flere små vandhuller og en større sø ved Ribe Syd, der ligeledes er §3 beskyttet.

Nordvest for Øster Vedsted slynger Ribe Å sig næsten helt ind til landsbyen. Arealerne langs Ribe Å varierer mellem eng og mose. Mod nord ligger landsbyen åbent ud til det udstrakte og flade marsklandskab med landskabs/landbrugsarealer omkring Ribe Å, kun få lave læhegn stråler ud fra landsbyen, og det flade ubrudte landskab åbner for et fint kig til Ribe Domkirke.

Mod syd inddeles landskabet på Hedesletten i mindre rum af de mange læhegn. I baggrunden er der skovbeplantninger og Vester Vedsted Plantage. Kun få læhegn løber helt ind til landsbyen, så der er et fint åbent kig ud mod de mindre rum i det flade landskab. Også her er landskabet landbrugsarealer.

Praktisk

Masser af parkeringspladser – ingen offentlig transport. Der er både toilet-, omklædnings- og badefaciliteter. Der er mulighed for bagageopbevaring – dog på eget ansvar – i klubhuset ved Øster Vedsted Idrætsforening.

Hvem støtter du, når du tilmelder dig Margueritløbet?

Øster Vedsted IF – ØVIFLøb

Pris

Det koster 40 kroner (+ 15 kr. gebyr) at deltage i Margueritløbet 2017. Når du deltager i Margueritløbet, støtter du din lokale forening, som er tovholdere på dit Margueritspot, med 20 kroner. Børn til og med 15 år deltager gratis - og så får de oven i købet en medalje på målstregen. Alle deltagere får en snackpose fra den lokale Coop-partner.

FACEBOOK KOMMENTARER

Se dette event på kortet:

- udfordringer på dit niveau
Format: 21-09-2017