• Løb

Margueritløb - Hejls

Sted Hejls Multihal, Hejls Landevej 18, 6094 Hejls
Starttidspunkt Søndag 24. september 2017, kl. 11:00
Sluttidspunkt Søndag 24. september 2017, kl. 13:00
Niveau
Begynder, Let øvede, Øvede
Klik her for at se beskrivelse af niveauer
?
Motionsform
Løb
Kategori
Andre oplevelser
Distance
5,00 km
10,00 km
Pris
Kr. 40,00
+ kr. 15,- i gebyr
Tilmeldingsfrist 24. september 2017, kl. 11:00
Margueritruten er rammen, når Politiken søndag den 24. september gør Danmarks smukkeste veje levende. Når du tilmelder dig et af de 32 margueritspots støtter du det lokale foreningsliv, mens du bevæger dig gennem vores lands tusindårige natur- og kulturhistorie
Kontakt
Tom Meyer Andreasen
Telefon: 23627654

Oplevelser på ruten

Når du tilmelder dig Margueritløbet, støtter du din lokale forening. Børn op til 15 år er gratis og så får de oven i købet en medalje på målstregen.

Hvad kan du opleve som deltager i Margueritløbet i Hejls?
Hejls IF har arrangeret 2 ruter. En rute på 5 km og en rute på 10 km.

Begge ruter starter og slutter ved fra Hejls Multihal på Hejls Landevej 18, 6094 Hejls. Hejls Multihal ligger på Margueritruten. Begge ruter byder på unikke naturoplevelser i det kuperede terræn ved Hejls Nor.

5 km-ruten – Hejls Rundt

På denne rute kommer du hele vejen rundt om Hejls. Du kommer forbi Hejls Kirke, Syd om Hejls, hvor der er flot udsigt til Hejls Nor, ned ad grusvejen ”Bagvejen” og tilbage til Hejls ad Overbyvej. Flot tur i naturen rundt om Hejls.

10 km-ruten – Hejls – Hejlsminde – Hejls

Først kommer du den flotte tur langs ad Banestien langs med Hejls Nor. En helt fantastisk strækning af en sti der er anlagt, hvor der for mange år siden var en jernbane. I Hejlsminde, hvor du rammer Margueritruten, går ruten langs med Lillebælt i fantastisk kuperet terræn, tilbage ind mod Hejls ad stier og små veje.

Praktisk

Vi tilbyder parkering på offentlig parkeringsplads ved start/slut-området, og på stor gårdsplads umiddelbart overfor start/slut-områdt. Der er toiletter i Multihallen, hvor der også er omklædningsfaciliteter og bagageopbevaring på eget ansvar.

Hvem støtter du, når du tilmelder dig Margueritløbet?

Vi er en lille idrætsforening i en lille landsby 15 km sydøst for Kolding. Byen er beliggende i smukke omgivelser tæt ved Lillebælt.

Idrætsforeningen er en vigtig faktor for aktiviteter i byen. Vi har mange forskellige sportsgrene med størst aktivitet inden for gymnastik, krolf, badminton og mountainbike. Vi holder til i en fantastisk idrætshal – Multihallen – hvor mange af vores aktiviteter finder sted. Rigtig mange af byens og lokalområdets borgere er medlemmer, lige fra helt små børn på 1 år til ældreidrætsdeltagere i bla. krolf og tæppecurling.

Pris

Det koster 40 kroner (+ 15 kr. gebyr) at deltage i Margueritløbet 2017. Når du deltager i Margueritløbet, støtter du din lokale forening, som er tovholdere på dit Margueritspot, med 20 kroner. Børn til og med 15 år deltager gratis - og så får de oven i købet en medalje på målstregen. Alle deltagere får en snackpose fra den lokale Coop-partner.

FACEBOOK KOMMENTARER

Se dette event på kortet:

- udfordringer på dit niveau
Format: 21-09-2017