Billede
Cykling under solen
Foto: iStockphoto Cykelløbet fra din hjemegn til Vejen og videre til Esbjerg er et socialt løb. Fokus er at få en sjov og anderledes cykeltur - med fornuftigt tempo.
MTB, racer og tur-cykel

Vær med i "vorespuls.dk cykler til Landsstævne"

Kør med i vorespuls.dk's store stjerne-cykelløb 4. juli! Deltag i fortræning i dit område og kør cykelløb sammen med dit hold fra din hjemegn til Vejen og videre til Esbjerg. Tilmelding nu!

Alle kan være

Cykelløbet slutter i Esbjerg, hvor DGI's Landsstævne starter samme aften. Du behøver dog ikke være Landsstævne-deltager for at være med i cykelløbet. Alle, der har lyst, kan cykle med - både nybegyndere og øvede ryttere.

Cykelløbet køres i et samlet felt. Der er ingen tidtagning.

Du vælger selv, om du vil cykle på racer, MTB eller tur-cykel.

Hvad er DGI's Landsstævne?

Deltag i cykelløb på dagsbillet ved Landsstævne

Deltag i MTB på dagsbillet ved Landsstævne

Tilmelding

Du tilmelder dig den DGI-landsdelsforening, som er nærmest dig. Du behøver ikke at være medlem af en idrætsforening i DGI for at være med.

Se listen af landsdelsforeninger, som deltager i cykelløbet i artiklen.

Se alle DGI's landsdelsforeninger - klik på 'Leder' så kommer der et Danmarkskort frem.

Pris

Prisen varierer efter hvilken DGI-landsdelsforening, du deltager med. Udover deltagelse i cykelløbet er fortræning og transport til Vejen med i prisen. Antallet af fortræninger og afstand til Vejen er forskellig fra landsdels til landsdel og derfor også prisen. Find de enkelte priser i artiklen.

Der er ikke en særskilt pris, som kun dækker cykelløbet Vejen-Esbjerg.

Lækker cykeltrøje

Alle deltagere får en cykeltrøje.
Se cykeltrøjen

Fortræning er en del af pakken

DGI's landsdelsforeninger står for fortræning til cykelløbet.

Træningen varetages af uddannede instruktører, der tager afsæt i deltagernes grundform og teknik med udfordrende og inspirerende træning.

Træningerne foregår over hele landet. Find den nærmeste nær dig i artiklen til venstre.

Program for den 4. juli:

Kl. 13: Cykelløbet starter i Vejen. Der udleveres en to-go-pose til deltagerne med sandwich, frugt, chokolade og vand.

Kl. 16: Alle mødes ved Veldtofte Idrætspark og cykler samlet i paradekørsel gennem Esbjerg og ind til vorespuls.dk-centret på Landsstævnet.

Kl. 17: Fælles spisning i vorespuls.dk-centret. Maden er med i prisen.

Kl. 18: De deltagere, der skal være med i Landsstævnet, har mulighed for at blive indkvarteret inden åbningsaftenen.

Under Landsstævnet bliver der mulighed for cykel-opbevaring.

Til Landsstævne på dagsbillet

Selv om tilmeldingsfristen til Landsstævne 2013 er overskredet, kan du stadig købe dagsbilletter til løb, landevejscykling og MTB.
Dagsbilletter gælder til fredag 5. juli eller lørdag 6. juli og skal købes inden 20. juni.

Dagsbillet til Landsstævne

Træn dig op

Supplér fortræningerne med nogle gode træningsprogrammer og træn dig op til cykelturen og de cykelløb og MTB-løb, der foregår under Landsstævnet.

Tilmeld dig vorespuls.dk's 10-ugers træningsprogrammer på mail - de er gratis!

Cykling: 10 ugers træningsprogram for let øvede

MTB: 10 ugers træningsprogram

Landsstævnet 2013 blev afviklet med generel stor succes – du kan læse om stævnet på L2013.dk eller se billeder fra vorespuls.dk-aktiviteterne på vorespuls.dk’s Facebook-side.

Kør på cykel til Landsstævne

Torsdag 4. juli 2013 kan du deltage i et særligt cykelløb, der ikke er set magen til før. Det hedder "vorespuls.dk cykler til Landsstævne 2013" og køres fra Vejen til Esbjerg. DGI's Landsstævne åbner samme aften i Esbjerg, men du behøver nu ikke være Landsstævne-deltager for at være med i cykelløbet.

Cykelløbet begynder som et stjerneløb, hvor grupper af cyklister fra alle egne af landet samles til start i Vejen. Nogle grupper cykler hele vejen fra deres hjemegn til Vejen over flere dage. Andre steder i landet arrangeres buskørsel til Vejen eller til et sted i nærheden, hvorfra man cykler det sidste stykke ind til Vejen og kobler sig på det store cykelløb.

Cykelløbet afsluttes med fællesspisning.

Hold fra hele landet

Du kan deltage på cykel-hold fra:
DGI på Sjælland
DGI Fyn
DGI Sydøstjylland
DGI Østjylland
DGI Midtjylland
DGI Vestjylland
DGI Sønderjylland

Rul ned i teksten - og læs mere om træning og deltagelse fra hvert sted!

55 eller 85 km

Du kan vælge, om du vil cykle 55 km eller 85 km fra Vejen til Esbjerg. Se de to ruter i bunden af denne side.

Sådan tilmelder du dig

Du tilmelder dig hos den nærmeste DGI landsdelsforening, som deltager i denne event.

Vælg mellem:

DGI på Sjælland

De sjællandske DGI-landsdelsforeninger er gået sammen her. Deltag i 24 fortræninger, der foregår hver torsdag og søndag i København og Farum. Opstart uge 13.

Der arrangeres en cykeltur fra Sjælland via Samsø til Esbjerg. Afgang tirsdag den 2. juli. Torsdag den 4. juli kobler man sig på Vejen-Esbjerg-cykelløbet, der køres i samlet felt.

Pris: 850 kr. inkl. alle fortræninger, cykelløb, færgeoverfarter, cykeltøj, servicebil til fragt af baggage samt afsluttende middag i Esbjerg. Det er muligt at tilkøbe hjemtransport.

Info og tilmelding til fortræninger - løbende tilmeldinger.

Info om cykelturen København-Samsø-Esbjerg

Tilmelding til cykelturen København-Samsø-Esbjerg - tilmeldingsfrist 2. maj

Flere oplysninger fås hos DGI-konsulent Carsten Hejbøl på telefon 61261232.

DGI Fyn

Fortræning foregår ved Espe, Ladby og Svenborg fra maj-juni i forbindelse med DGI Fyn Cykelmotions cykelskole "Kom i gear". Denne fortræning skal tilkøbes. Indeholder bl.a. foredrag om kost og meget mere.

Den 4. juli startes med at cykle fra Hindsgavl ved Middelfart til Vejen og derfra videre til Esbjerg. I alt ca. 100 km. der køres i et samlet felt i roligt tempo.

Pris: 298 kr. inkl. cykelløb, cykeltrøje, 1 depot i Middelfart, 1 depot i Vejen, servicebus til baggage, middag i Esbjerg. Hjemrejse i bus kan tilkøbes for 75 kr.

Info og tilmelding til fortræninger - tilmeldingsfrist 11. april

Info og tilmelding til cykelturen Middelfart-Vejen-Esbjerg - tilmeldingsfrist 5. maj

Flere oplysninger fås hos Jacob Pallesen på telefon 51415979.

DGI Sydøstjylland

Fortræning startede 16. februar, men du kan stadig være med. Det sker fra DGI Sydøstjylland i Horsens. Der startes med distancer på 25 km med 20-22 km/t. Nye hold starter igen d. 30. marts, så er du først kommet i gang nu, kan du sagtens nå at være med.

Til cykelløbet torsdag 4. juli kan du vælge at starte fra 3 forskellige steder, alt efter hvor langt du ønsker at cykle:

  • Horsens-Vejen-Esbjerg – 140 km, start tid kl. 7.15
  • Vejle-Vejen-Esbjerg – 100 km, start tid kl. 9.15
  • Vejen-Esbjerg – 55 km, start tid kl. 13.00

Du kan her se ruten fra Horsens til Vejen - der samles op i Vejle. I Vejen samles vi med hold fra de øvrige DGI-landsdele og cykler den sidste del af ruten med dem.
Se ruten Vejen-Esbjerg på 55 km.

Fælles for de 3 ruter er, at vi kører i et roligt tempo og venter på alle. Det gælder ikke om at komme først, men om at få en god oplevelse.

Pris: 298 kr. inkl. alle fortræninger, cykelløb, cykelbluse, depot i Vejen, servicebus til bagage, slanger, olie m.m. til servicering af cyklerne samt afsluttende festmiddag i Esbjerg.

Info og tilmelding til fortræninger - løbende tilmelding.

Info og tilmelding til de 3 cykelløb - tilmeldingsfrist 1. maj.

Flere oplysninger fås hos DGI-konsulent Morten Bundgaard Holm på telefon 23829530.

DGI Østjylland

Fortræning i Brabrand er aflyst - deltag i stedet i fortræningen hos DGI Sydøstjylland. Se herover.

Den 4. juli startes fra Brabrand i samlet flok til Vejen, hvor truppen tilslutter sig resten af det samlede felt til Esbjerg. I alt en tur på ca. 145 km. i roligt tempo.

Pris: 298 kr. inkl. alle fortræninger, cykeltur, cykeltrøje, depot i Vejen, bus til baggage, servicering med olie, lappegrej mv. samt afsluttende middag i Esbjerg. Mulighed for tilkøb af transport til hjemrejsen.

Info og tilmelding til fortræninger - løbende tilmeldinger.

Info og tilmelding til cykelturen Brabrand-Vejen-Esbjerg - lukket for tilmeldinger!

Flere oplysninger fås hos DGI-konsulent Annemette Lunden på telefon 79404317.

DGI Vestjylland

Der er 6 fortræninger fra den 14. april i Videbæk og frem til den 23. juni + 1 cykelløb der køres den 30. juni i forbindelse med landsdelens fællesarrangement i Ulfborg. Første fortræning starter fra Stjernetorvet i Videbæk. De følgende træninger tilpasses efter hvor deltagerne bor.

Den 4. juli cykles der fra Ulfborg til Vejen og videre til Esbjerg. Det er også muligt at cykle med fra Skjern.

Pris: 350 kr. inkl. alle fortræninger, cykelløb, cykeltøj, bilsupport, forplejning fra Vejen til Esbjerg samt afsluttende middag i Esbjerg.

Info og tilmelding til fortræninger - tilmeldingsfrist 10. april.

Info og tilmelding til cykelturen Ulfborg-Vejen-Esbjerg - tilmeldingsfrist 14. april.

Flere oplysninger fås hos DGI-konsulent Henrik Juhl på telefon 79404262.

DGI Midtjylland

Der arrangeres 4 fællestræninger inden cykelløbet. Alle starter kl. 10 fra DGI Midtjylland i Silkeborg. Deltagerne kan vælge mellem 60 eller 100 km. Første træning er den 14. april.

Den 4. juli går starten kl. 7.30 fra Silkeborg mod Vejen. En distance på 100 km. I Vejen er der frokost inden man vælger, om man vil cykle den korte eller lange rute til Esbjerg. I alt enten 155 eller 185 km.

Pris: 350 kr. inkl. alle fortræninger, cykelløb, cykeltrøje, servicevogn, sandwich i Vejen samt afsluttende middag i Esbjerg.

Info og tilmelding til fortræninger - løbende tilmeldinger.

Info og tilmelding til cykelturen Silkeborg-Vejen-Esbjerg - tilmeldingsfrist 14. maj.

Flere oplysninger fås hos DGI-konsulent Flemming Johannsen på telefon 30500002.

NY! DGI Sønderjylland

Der arrangeres et væld af fælles fortræninger henover foråret rundt i regionen. Start den 13. april i forbindelse P4 arrangementet i Løgumkloster. Fællestræningerne arrangeres i samarbejde med ACK 91, TAPS, HMIF, RKCC og TCM.

Den 4. juli går starten kl. 9 fra Nr. Hostrup til Vejen og derfra videre med det store felt til Esbjerg. En distance på ca. 100 km.

Pris: 298 kr. inkl. alle fortræninger, cykelløb, cykeltrøje, følgebil samt afsluttende middag i Esbjerg. Hjemtransport torsdag aften efter middagen kan tilkøbes.

Info og tilmelding til fortræning - løbende tilmelding.

Info og tilmelding til cykelturen Nr. Hostrup-Vejen-Esbjerg - tilmeldingsfrist 1. maj.

Flere oplysninger fås hos idrætssekretær Maria Mikkelsen på telefon 79404510.

FACEBOOK KOMMENTARER


- udfordringer på dit niveau
Format: 25-05-2016

Tilføj din egen event

Du kan nemt og gratis oprette din event og få den vist på vorespuls.dk. Opret event

Senest besvarede spørgsmål

Seneste artikler

Populære artikler