Billede
Udstyr i svømmehallen?
Foto: Bent Nielsen "Udstyr i træningen skal – medmindre man har planer om at være elitesvømmer – være til gavn og medvirke til motiverende udvikling af især teknikken i svømningen."
svømning

Udstyr i svømmehallen: Hvad skal jeg bruge?

Du har formentlig stilet dig selv eller din træner, de samme spørgsmål, som mange andre: har jeg det rigtige udstyr, og bruger jeg det rigtigt? Her får du en guide til, hvordan du bruger noget af det mest populære udstyr

Hvis vi ser bort fra det mest basale, såsom badetøj, svømmebriller, badehætte og ørepropper, er dét med udstyret i svømmetræningen en særlig disciplin, hvor jeg ofte oplever især nystartede triatleter og begynder-svømmere komme ”galt” afsted.

For ikke-elitesvømmere gælder det i min optik om at udvikle og fastholde en god teknik frem for at træne hårdt med dårlig teknik til følge. Det er blandt andet derfor, at man som nystartet triatlet eller begynder-svømmer bør holde varsom afstand til både gigant-store padler og bensparks-plader.

Læs også: Svømning: 3 alternative tips til selvtræning

I det nedenstående vil jeg forsøge at beskrive fordele, ulemper og det potentielle udbytte ved tre af de mest hyppige redskaber i svømning, som jeg håber, kan hjælpe dig til bedre og gladere svømning i fremtiden.

Zoomers

Zoomers er ”afkortede” finner, der ofte er lavet af kraftigere gummi eller latex end de traditionelle, lange finner.
Jeg er tilhænger af brugen af finner eller zoomers, når det gælder en let og legende tilgang til bensparket.

Og her er en klar fordel ved brug af netop zoomers, idet de indgyder til mindre og mere effektive benspark end, hvis man bruger de traditionelle lange finner, som ofte giver relativt megen fremdrift ved selv små bevægelser med fødderne.

Det skal dog ikke forstås, at zoomers er decideret smertefulde eller vanskelige at bruge – men de stiller lidt flere krav til korrekt udførte benspark, end de ofte blødere, lange finner.

Læs også: Gratis svømme-program hver uge på mail

En anden meget værdifuld fordel ved brugen af zoomers i træningen er, at du kan opretholde en højere intensitet i svømningen over længere tid.

Det kommer dig til gode, hvis du skal udvikle din kardiovaskulære form. Det er på denne baggrund langt mere hensigtsmæssigt for mange triatleter at droppe padler til fordel for zoomers, idet kvaliteten af svømningen højnes (og skadesrisikoen mindskes).

Også på korte sprintdistancer er zoomers et værdifuldt redskab. Teknikken er særligt vigtig, når du øver eller træner svømning i sprint, og med zoomers på fødderne bliver der ikke samme behov for maksimal ydelse i overkroppen for at opnå topfart. Det vil sige, at du kan overkomme væsentligt flere repetitioner i topfart, idet kraftydelsen er mindre med zoomers på fødderne.

Zoomers medfører altså en lettere svømning, hvorved de tekniske bevægelser, balance og vejrtrækning nemmere kan beherskes og udvikles. Jeg vil derfor hårdnakket fastholde et standpunkt om, at de fleste i langt højere grad vil være bedre svømmere, når de tager finnerne af, end når de tager padlerne af.

Læs også: Svømning: God træning for overvægtige

Padler

Håndpadlerne kommer i mange farver, mærker og størrelser, og de er et populært redskab for især triatleter – også for de triatleter, der faktisk burde holde sig fra dem.

For mange, og det gælder alle begynder-svømmere eller svømmere i øvrigt, hvor teknik, balance og vejrtrækning ikke fungerer nogenlunde optimalt, er padler i bedste fald kun med til at gøre vedkommende ringere, og i værste fald med til at gøre vedkommende skadet.

Crawl med håndplader er nemlig det samme som styrketræning i vand: gør du det forkert, bliver du kun stærk i at udføre en forkert bevægelse.

Det vil sige, at når du tager padlerne af igen, er du ikke blevet en bedre svømmer. Måske tværtimod.

Crawl handler, som tidligere nævnt, især om balance og vejrtrækning, og kan du ikke udvikle eller fastholde en god balance og gode vejrtrækninger, er det direkte uhensigtsmæssigt og skadesfremmende at svømme crawl med padler.

Den ekstra fart, som håndpadler og de mindre fingre-padler måtte give, er måske med til at skabe motivation og oplevelsen af flow i svømningen – men den ekstra fart forstærker også ubalancer eller mangler, du måtte have i din teknik, og som du faktisk får sværere ved at mærke.

Er du i tvivl, om du er kompetent til brug af hånd- eller fingrepadler, vil jeg på det kraftigste anbefale, at du bruger en time eller to med en kompetent instruktør eller træner, der, som kan vurdere, om udstyret er hensigtsmæssigt eller uhensigtsmæssigt for dig at bruge.

Læs også: Svømning: Sådan undgår du skulder-skader

Bensparkspladen

Jeg oplever ugentligt mange velmenende stakler eller dårligt coachede begyndere kæmpe med det, der næsten altid kommer til at ligne en uoverkommelig og uværdig kamp for overlevelse: crawlben med plade.

Bensparkspladen er i min verden – for alle andre end elite-svømmere - den ultimative spild af tid, og et stærkt overvurderet ”hjælpemiddel”.

Er du optaget af et bedre benspark i svømningen, vil jeg foreslå, at du leger bentræningen ind i din svømning med zoomers eller svømmefødder. Det er markant nemmere med zoomers eller finner, bensparket vil føles mere rytmisk og mindre stift, mekanisk - og du undgår, at livredderne skal holde øje med dig på de sidste meter mod kanten.

Har du eksempelvis problemer med at få benene højere op mod vandoverfladen i crawl, bør du arbejde på en bedre balance fremfor at bruge timer på isoleret bensparks-træning.

Bensparket står nemlig for en forsvindende lille del af fremdriften, så det er din balance, der skal sørge for, at benene ligger højt i vandet og følger overkroppen. Key factors i crawl er derfor balance og vejrtrækning, frem for energi-krævende og ofte ineffektive benspark.

Kort opsummering

Så kære læser: Brænd bensparkspladen, lad håndpadlerne tålmodigt vente på kanten, tag de afkortede finner på fødderne og arbejd let og lækkert på din balance og vejrtrækning.

Så kommer den effektive, glidende og behagelige svømning både lettere og hurtigere.

Hvis du er I tvivl om din træning virker, så kan du faktisk selv teste dine svømmeform med den her guide.

FACEBOOK KOMMENTARER


- udfordringer på dit niveau
Format: 24-10-2017

Tilføj din egen event

Du kan nemt og gratis oprette din event og få den vist på vorespuls.dk. Opret event

Senest besvarede spørgsmål

Seneste artikler

Populære artikler