Billede
Udstrækning
Foto: Bo Nymann Når du strækker ud, sker der en midlertidig reduktion i musklens styrke.
Interessant

Udstrækning svækker din muskelkraft

Udstrækning er ikke altid en fordel, og det nedsætter rent faktisk midlertidigt din muskelkraft. Bliv klogere på, hvornår du skal droppe udstrækningen, og hvornår den er gavnlig.

Sådan kan du strække ud

  • Stræk musklen langsomt
  • Hold strækket 15-20 sekunder
  • Slap langsomt af igen
  • Gentag strækket
  • Undgå at ‘hugge’ op og ned
  • Hold ikke vejret, mens du strækker
  • Slap så vidt muligt af i alle muskler, mens du strækker

Hvad sker der, når jeg strækker ud?

Når musklen strækkes bliver spændingen i bindevævet svækket midlertidigt.

Der sker en såkaldt stressrelaksationseffekt. Det betyder, at der ved en elastisk deformation tabes en del af den tilførte energi.

Resultatet er, at muskelstyrken er midlertidigt reduceret.

Undersøgelsen

Læs mere om resultaterne fra den omtalte undersøgelse HER

En nylig undersøgelse viser, at når du strækker ud, sker der en midlertidig reduktion i musklens kraft. Det betyder, at sportsudøvere, som skal bruge eksplosiv muskelkraft, ikke har gavn af udstrækning, inden de træner.

Desuden viser undersøgelsen også, at udstrækning har en ringe eller slet ingen effekt på muskelømhed efter træning.

Sammen med fysioterapeut og lektor ved Metropol, Christian Neergaard, guider vorespuls.dk dig gennem udstræknings-junglen og giver dig tips til, hvornår du skal strække lemmerne – og hvornår du ikke skal.

Her skal du IKKE strække ud

Når du strækker ud, sker der en midlertidig reduktion i musklens styrke. Christian Neergaard forklarer reaktionen ved at sammenligne musklen med en elastik.

Det kræver en relativt stor mængde kraft for elastikken at strække sig, og det giver et øjebliks svaghed, når den har trukket sig sammen igen.

”Idet musklen strækkes, bliver spændingen i bindevævet svækket midlertidigt på grund af det, som vi kalder en stressrelaksationseffekt,” forklarer han.

Som navnet antyder, beskriver effekten, hvordan musklen bliver stresset, når du strækker ud. Det er ikke et problem på længere sigt, men i øjeblikket nedsætter det altså musklens kraft.

Du kan derfor ikke yde så meget, som du plejer, hvis du strækker ud inden træning.

Det er særligt idrætstyper, som involverer styrketræning, hvor du skal undgå at strække ud inden træningsstart. Men også når du træner eksplosive gentagelser, skal du droppe udstrækning lige inden.

Læs mere: Kom godt i gang med styrketræning

Her KAN du strække ud

Er du derimod på vej ud på landevejene med jernhesten eller en tur i svømmehallen, kan du godt gå i bro inden træningsstart. Men du kan også lade være.

”Det er ingen bevist effekt af, at du strækker ud inden en udholdenheds-idræt, som eksempelvis løb. Nogen synes dog, at det er en dejlig del af opvarmningen, og så skal man selvfølgelig bare gøre det, for her gør det heller ingen skade,” forklarer Christian Neergaard.

Læs mere: Få gode råd til din udstrækning

Den bedste start på en træningstime er ifølge fysioterapeuten en grundig opvarmning. Her kan udstrækning være gavnligt for nogen udøvere.

”Opvarmning skal forberede kroppen til at præstere mere. Det kan i nogle idrætsgrene betyde, at du skal ud i nogle yderpositioner, og så kan det være godt at strække ud inden,” siger han.

Det er eksempelvis dig, som dyrker hækkeløb, gymnastik og boldspil, der kan have gavn af det.

Læs mere: Sådan varmer du op til din løbetur

Stræk ud, hvis du er skadet

Et sted, hvor udstrækning har sin relevans, er, hvis du er skadet eller lige har været. En spændt muskel er mere udsat for skader.

”Ved at strække ud kan du normalisere spændingen ud over hele musklen og dermed gøre musklen mindre udsat for en skade,” forklarer Christian Neergaard.

Læs mere: Bliv klogere på din skade

Det er dog en myte, at udstrækning i det hele taget nedsætter skadesrisikoen hos sportsudøvere.

”Det er bevist, at udstrækning ikke holder dig fri for skader, men det kan få dig hurtigere ovenpå igen, hvis du allerede har en skade,” forklarer han.

FACEBOOK KOMMENTARER


- udfordringer på dit niveau
Format: 20-08-2017

Tilføj din egen event

Du kan nemt og gratis oprette din event og få den vist på vorespuls.dk. Opret event

Senest besvarede spørgsmål

Seneste artikler

Populære artikler