Billede
Over stok og sten
Foto: Colourbox En enkel metode til at få jævnlig tempotræning er at deltage i mtb-løb.

Tempo-træning på mountainbike

Kør en strækning som om du deltog i et løb. Det træner teknik, fysik og kondition, og du bliver bevidst om dine svagheder

Tempotræning eller løbs-træning på mountainbike er en blanding af fysisk og teknisk træning.

Sådan gør du

Find en god rute, det vil sige en rute, der fysisk ikke ville udmatte dig, hvis du kørte den normalt, og som ikke er svær for dig. En rute, der nogenlunde passer til 80 % af dit maksimale niveau, fysisk og teknisk.

Forsøg at køre den optimalt. Det betyder, at du fysisk skal afpasse tempoet, så du kan holde hele vejen.

Du kan sagtens bruge den samme rute flere gange, men når du begynder at blive vant til den, skal der nye boller på suppen.

Læs også: MTB: Sæt klare mål for din træningstur

Lær at prioritere kræfterne

Når du træner din teknik, bruges alle dine kræfter på at optimere teknikken, og din køretid bliver mindre væsentlig.

Ved tempotræning skal du lære at prioritere dit overskud. Du skal dosere det, så du holder hele ruten – og kører optimalt hele vejen.

For eksempel vil man i tempotræning ikke forcere en opkørsel med samme intensitet som ved teknisk træning, da det koster mange kræfter.

Afslører hvor du er svag

Kør som om du var deltager i et løb. Det træner din evne til at optimere alle sider af din kørsel, og det giver dig et hint om, hvor trænings-fokus skal lægges fremover.

Der ud over træner det din koncentration. Din evne til at være klar hele tiden og træffe de rigtige valg.

Træn dig i at spise og drikke

Noget, der kun kan trænes under tempotræning, er din evne til at spise og drikke under pres.

Når du presser dig selv, har du brug for endnu mere væske og energi, end under normal træning. Samtidig sker der ofte det, at man er så fokuseret på opgaven, at man glemmer mad og drikke.

Deltag i mountainbike-løb

Den enkle måde at få tempotræning på er ved at deltage i løb. Det er underholdende træning, men også hård træning, så husk at give kroppen tid til restitution.

FACEBOOK KOMMENTARER


- udfordringer på dit niveau
Format: 20-08-2017

Tilføj din egen event

Du kan nemt og gratis oprette din event og få den vist på vorespuls.dk. Opret event

Senest besvarede spørgsmål

Seneste artikler

Populære artikler