Billede
Øv dig
Foto: Colourbox Har du vægten bagud på nedkørslen? Er albuerne næsten strakt? Teknisk træning gør dig dygtigere

Teknisk træning på mountainbike

Krydr din mountainbike-tur med teknisk træning og bliv dygtigere. Se her hvordan.

Varm op i 5-20 minutter. Turen fra gadelågen ud til et godt spor er ofte nok.

Læg et teknisk moment ind, hvor du prøver at udvikle dine færdigheder indenfor et specifikt område, f.eks.:

  • Svingteknik på et snævert singletrack, hvor du skal kunne bevæge cyklen under dig uden at miste balance-kontrollen i overkroppen.

  • Et sving i høj fart på en skovvej, hvor det er vigtigst at holde hjulets greb i underlaget, og cyklen derfor ikke skal for langt ned i svinget.

  • Bremseteknik på nedfald træner du ved at gå bakken igennem først. Sæt grene i jorden langs rutens kant på de steder, hvor du mener, det er rigtigt at bremse. Ret dem ind, indtil de står perfekt, og du kan lave en optimeret nedkørsel.

  • Gearskift: Systemet med gren-markeringer kan også bruges op ad bakker for at markere gearskift. Start på god afstand, så du får hele forløbet med. Store pinde for skift foran - og små pinde for skift bagpå.

  • Forhindringer: Find den gode vej over en forhindring; rødder, huller, grene eller andet. Prøv gerne andre mulige veje. De er ikke nødvendigvis bedre, men så gør de dig klogere og mere erfaren.

Gentag øvelsen mange gange

Det er bedst, hvis du på forhånd har udvalgt et godt sted at øve, så du kan gentage øvelsen flere gange på kort tid.

Når du rammer rent, så gør det igen. Og igen. En erfaren rytter tænker ikke over kørslen, men reagerer instinktivt.

Se test og video af de bedste MTB-ruter i Danmark: MTB ruter

Brug kræfterne rigtigt

Oftest er det fysikken, der afgør, hvor mange gentagelser, du kan klare. Når det fysiske overskud forsvinder, er det på tide at komme videre.

Derfor er det også vigtigt at bruge kræfterne på det rigtige, nemlig den tekniske træning. Træner du på nedkørslen, så er det ok at gå op ad bakken.

Læs også Udholdendehedstræning

Få hjælp af en makker

Er I flere af sted, så brug hinanden. Lad en anden se, hvad du gør, og komme med kommentarer.

Hvis du oplever, at du har vægten helt tilbage på vej nedad, kan din makker holde øje med dine albuer og se, om de er næsten strakte.

Vær enige om makker-støtte på forhånd. Det er ikke alle, der ønsker at blive kigget på.

Genopfrisk teknik-øvelsen

Efter turen, når du skal hjemad, er det en god ide at genopfriske det teknik-moment, du har øvet.

Gør en omvej, hvor du udfordrer den teknik, du lige har trænet, så sidder det bedre fast, når du skal ud på mountainbike næste gang.

FACEBOOK KOMMENTARER


- udfordringer på dit niveau
Format: 24-10-2017

Tilføj din egen event

Du kan nemt og gratis oprette din event og få den vist på vorespuls.dk. Opret event

Senest besvarede spørgsmål

Seneste artikler

Populære artikler