Billede
Cykl til arbejde
Foto: Colourbox.com / Henrik Bidstrup Jørgensen Cyklister i København - måske på vej til eller fra arbejde,
cykling

Tab dig: Cykl til arbejde er ligeså effektivt som træning i fritiden

Synes du, at du har lidt for meget på sidebenene, så behøver du ikke nødvendigvis at motionere i din fritid. Hop i stedet på cyklen til og fra arbejde – det giver det samme, og du sparer fritid, viser nyt studie.
Emner:

Mere om grupperne...

Cykelgruppedeltagerne cyklede i gennemsnit 14 kilometer om dagen. Den daglige træningstid var ca. 35 min i højintensitetsgruppen og 55 min i moderatintensitetsgruppen.

Kilde: ku.dk

Læs mere om studiet...

Du kan blive klogere på studiet og dets detaljer HER

Et studie ved Københanvns Universitet har fundet en effektiv metode til dig, der gerne vil tabe dig, men som ikke synes, at tiden er til det.

I stedet for at bruge timer i fritiden på at motionere for at tabe dig, så kan du ligeså godt cykle til og fra arbejde, er forskernes svar.

”Det her er godt nyt til de mange overvægtige mennesker, der måske ikke har tid eller lyst til at gå i et træningscenter, fordi de efter arbejde også skal hente børn og lave mad. Vores resultat viser, at det er muligt at kombinere sin transport til og fra arbejde med effektiv motion,” fortæller professor og institutleder Bente Stallknecht ifølge ku.dk

Læs også: Cykling: Træningsprogram, hvis du vil tabe dig

Sådan kom de frem til resultaterne

Studiet undersøgte 130 overvægtige personer, som hverken var særligt aktive eller muskuløse bedømt ud fra en række parametre. Derefter blev personerne inddelt i fire grupper:

  • En gruppe der cyklede til og fra arbejde
  • En gruppe der motionerede fem gange om ugen ved høj intensitet
  • En gruppe der motionerede fem gange om ugen ved moderat intensitet
  • En grupper der ikke ændrede noget (kontrolgruppe)

Under hele forsøget blev personerne kontrolleret med pulsmåler for at tjekke, at de overholdte de opstillede krav.

Læs også: Første racercykel - tips til at vælge

Så meget tabte grupperne sig

Alle grupperne undtagen kotrolgruppen havde tabt sig efter seks måneder.

Gruppen med den høje intensitet havde tabt sig 4,5 kg fedt sammenlignet med kontrolgruppen. Gruppen med moderat intensitet havde smidt 2,6 kg fedt. Og gruppen, der cyklede til og fra arbejde, havde smidt 4,2 kg fedt.

”Alle motionsformerne er bedre end kontrolgruppen, men høj træningsintensitet er rent statistisk bedre en moderat træningsintensitet. Og cykling til og fra arbejde er mindst ligeså effektivt til at reducere fedtmasse som træning i fritiden,” siger Jonas Salling Quist, videnskabelig assistent på Biomedicinsk Institut, der var ph.d.-studerende på projektet og forfatter til studiet til ku.dk

Fortalt ganske kort. Vil du tabe dig, så overvej at tage cyklen til og fra arbejde – det er i hvert fald en god start!

FACEBOOK KOMMENTARER


- udfordringer på dit niveau
Format: 20-09-2018

Tilføj din egen event

Det er i øjeblikket ikke muligt at oprette events på vorespuls.dk, men vi forventer at være klar igen i uge 40.

Senest besvarede spørgsmål

Seneste artikler

Populære artikler