Billede
Svøm dig til et vægttab
Foto: Colourbox Al bevægelse i vand kræver energi. Derfor forbrænder du mange kalorier ved f.eks. vandgymnastik og svømning.

Svømning: God træning for overvægtige

Svømning er skånsom, effektiv træning, men det kan kræve overvindelse at færdes i badetøj

Øg din forbrænding i svømning

Du kan gøre din svømning mere intensiv og dermed skabe en højere forbrænding ved at:
- Øge dit tempo
- Arbejde meget med de store muskelgrupper
- Skabe øget vandmodstand.

Øget forbrænding gør, at du kan opnå et vægttab.
Læs mere her:
Svømning: Høj intensitet kan give vægttab

Et godt råd til overvægtige

Acceptér din sårbarhed over at føle dig afklædt i svømmehallen.

Find badetøj, du føler dig tilpas i, og find tidspunkter i svømmehallen, hvor du føler dig tryg ved at være der.

Træningsprogrammer til intensiv svømning

Gør din svømning mere intensiv: 40 baner
Træningsprogram: 1200 m intensiv svømning
Træningsprogram: 1600 m intensiv svømning
Træningsprogram: 2000 m intensiv svømning

Velegnet motion for overvægtige

Svømning er virkelig god træning for overvægtige, fordi man ikke belaster leddene så hårdt som ved træning på land, og det samtidig forbrænder mange kalorier.

Så hvis du er overvægtig og gerne vil opnå et vægttab, er svømning en meget velegnet motionsform.

Al bevægelse i vand kræver energi

Når kroppen er omsluttet af vand, arbejder den konstant med en eller anden form for modstand.

Du skal f.eks. bruge mere energi på at gå fra den ene bassinkant til den anden i vandet, end hvis du gik den samme distance på land.

Høj kalorie-forbrænding

Svømning forbrænder rigtig mange kalorier sammenlignet med andre aktiviteter, fordi kroppen netop hele tiden er aktiv.

Svømning og træning i vand er dog sjældent nok til, at det alene giver vægttab. Der må også arbejdes med din kost og med livsstilsændringer.

Oplev en kropslig lethed i vandet

Som overvægtig vil du opleve, at vand giver dig flere bevægelsesmuligheder end på land. Vandets naturlige opdrift og fedtvævets massefylde vil give dig gode vilkår for at bevæge dig i vand og holde dig flydende.

Dine led og muskler belastes ikke så hårdt som normalt på grund af vandets opdrift. Du vil opleve Archimedes lov fra din fysikundervisning: ”Et legeme nedsænket i vand fortrænger lige så meget vægt, som mængden af det vand, det fortrænger.”

Du vil altså føle dig meget lettere i vand end på land. God oplevelse!

Psykisk krævende at være i en svømmehal

Der kan være mange psykologiske reaktioner forbundet med at opholde sig i en svømmehal som overvægtig eller ”tyk”.

Mange føler sig blottede ved at trække i badedragt og badeshorts.

Acceptér den sårbarhed og find badetøj, du føler dig tilpas i, og tidspunkter i svømmehallen, hvor du føler dig tryg ved at være der.

Stiv dig selv af med gode tanker

Det kan også være godt at huske på, at:
- Selv om du er i svømmehallen for at arbejde med din krop, er der rimelig stor sandsynlighed for, at de øvrige svømmehalsgæster ikke er optaget af din krop.
- Du arbejder primært med din krop under vandet.
- Din oplevelse af din krop er dybt subjektiv. Den er ikke i overensstemmelse med andres oplevelse af dig.
- Du kan faktisk gebærde dig lettere og mindre besværet i vandet end mange af de tynde og trænede svømmehalsgæster.

Vand giver øget kropsbevidsthed

Vandets totale omslutning af din krop er med til at give dig en øget fornemmelse af din krop, kropsbevidsthed.

Kropsbevidsthed kan være et vigtigt element i et generelt fokus på krop, velvære, sundhed og evt. livsstilsændringer.

FACEBOOK KOMMENTARER


- udfordringer på dit niveau
Format: 29-05-2017

Tilføj din egen event

Du kan nemt og gratis oprette din event og få den vist på vorespuls.dk. Opret event

Senest besvarede spørgsmål

Seneste artikler

Populære artikler