Billede
Kom godt rundt i svinget
Foto: Colourbox Brems inden svinget og styr dig igennem med kroppen og forhjulet.

Sving-teknik på mountainbike

Et godt sving ligger i kroppen. Derfor skal du have det ind på rygraden. Lær 3 gode svingteknikker.

Sving-teknik: 3 gode råd

1. Pas på med at have den inderste pedal nederst, hvor den er mest tilbøjelig til at gribe fast i jord, rødder, underskov osv. Øv dig på at have pedalerne i samme højde.

2. Husk at bremse inden svinget, styre igennem svinget med kroppen og forhjulet og finde den rette fart i svingets åbning. På en teknisk svær nedkørsel kan dette forløb sagtens gentage sig 5-10 gange på ét minut.

3. Øv dig. Brug alle tre svingteknikker, så de sidder på rygraden.

Øvelser i lommen

Du har muligheden for på en let og sjov måde at forbedre dine evner på mountainbiken.

DGI's MTB-App indeholder masser af videoer med gode og konkrete øvelser, der giver dig en bedre oplevelse på din MTB.

Læs mere og hent App'en:

Bliv bedre på din MTB: Hent ny App

Hvordan kommer du bedst rundt i et sving på mountainbike? Det afhænger af fart, underlag og vinkel.

Hastigheden skal være den rigtige, inden du når indgangen til svinget. Det betyder, at du skal have afkodet svinget og bremse ned med den bremseteknik, der virker bedst til forholdene.

**Se også: MTB-video: Få den bedste svingteknik

Derefter skal du benytte dig af den rigtige svingteknik. Her får du teknikken bag 3 gode basis-sving:

1. Cykelrytter-sving

Læn både krop og cykel ind i svinget. Du får maksimal-fart ud af svinget og behøver ikke at dreje så meget på styret.

Skær svinget som i et Formel 1 løb. På vej hen mod svinget bremser du i ydersiden af stien, slipper bremsen og drejer over til det inderste hjørne i selve svinget. Du accelererer igennem svinget og kører ud til ydersiden igen.

Denne sving-teknik kræver, at underlaget er stabilt og at svinget ikke er for skarpt.

2. Slalom-sving

Lad kroppen forblive stabil lodret, og lad cyklen følge terrænet.

Slalomsving bruges, når ruten bliver tæt og teknisk, hvor du hele tiden er nødt til at korrigere din styring. Det kan f.eks. være på tekniske nedkørsler, små single-tracks (ét-spors-stier) og meget ujævnt underlag (rødder, ridesti osv.).

3. Det omvendte slalom-sving

Flyt kroppen, men lad cyklen være stabil lodret. Teknikken er at forskyde kropsvægten ind mod svinget og lade cyklen forblive lodret, så du stadig kan styre med forhjulet. Der er situationer, hvor du skal ud af sadlen og have hele vægten ind over svinget.

At holde cyklen lodret er nødvendigt, når der er risiko for at skride ud. Det kan f.eks. være når du tordner ud af en grusvej og skal dreje ned af en sidevej, eller i et teknisk krævende sving i lav fart, hvor cyklen ellers bare lægger sig ned.

Dette sving er sjældent noget, du gør naturligt. Til gengæld er det essentielt, når du kører mountainbike i et teknisk svært terræn.

FACEBOOK KOMMENTARER


- udfordringer på dit niveau
Format: 21-11-2017

Tilføj din egen event

Du kan nemt og gratis oprette din event og få den vist på vorespuls.dk. Opret event

Senest besvarede spørgsmål

Seneste artikler

Populære artikler