Billede
Sundhed skal føles rigtigt
Foto: Colourbox Gå ombord i savoykålen, hvis du kan lide den. Ellers drop den og find noget andet grønt!

Sund livsstil på din egen måde

Vil du leve sundere, så indfør små ændringer i hverdagen, som motiverer dig og gør dig glad. Det skal føles rigtigt.

5 gode råd: Hvad fungerer for dig?

Det er kun dig selv, der ved, hvad der fungerer i din hverdag. Måske kan disse 5 gode råd give dig ideer til en sundere livsstil.

1. Tænk i muligheder frem for begrænsninger
Tænk sundhed ind i din hverdag. Gør det, der passer ind. Du kan tage cyklen på arbejde, tage trappen i stedet for rulletrappen, spare tid på madlavning ved at lave store portioner til flere dage, lege med dine børn?

2. Lav en prioriteringsliste
Lav en liste over de ændringer og mål, du ønsker, og prioritér dem. I begyndelsen skal du kun have fokus på enkelte ændringer. De andre tager du senere. Rom blev ikke bygget på én dag.

3. Vær konkret, realistisk og ærlig
Lav konkrete og realistiske målsætninger og vær frem for alt ærlig over for dig selv. Du snyder og skuffer kun dig selv ved at sætte uopnåelige mål.

4. Giv dig selv udfordringer
Hvis du ikke tænder på de gængse sundhedsråd om kost og motion, så lad det ikke blive en sovepude. Hop op fra sofaen og giv dig selv nogle udfordringer. Prøv noget nyt – måske bliver du positivt overrasket!

5. Lav en kontrakt med dig selv
Skriv en kontrakt med dig selv, hvor du beskriver, hvilke ændringer du ønsker i din livsstil, og hvilke mål, du ønsker at nå. Hæng den evt. op på køleskabet.

Fortæl din familie og dine venner om dine mål. Så bliver de mere forpligtende, end hvis du blot lod det blive ved løse tanker.

Læs mere

Fra sofakartoffel til aktiv motinist?

5 faser til at ændre din livsstil

Sundhed skal give mening for dig

Du skal ikke løbe 10 km og spise kilovis af gulerødder, hvis ikke det føles rigtigt for dig.

Vær din egen sundhedsguru eller smagsdommer. Der findes uendelig mange former for motion, så hvorfor ikke vælge den, hvor du er motiveret for at gå i gang, og ikke skal slæbe dig selv afsted i løbetøj og løbesko?

Gør det, der passer til dig og dit liv, og ikke til din venindes, kollegas, nabos eller svigermors liv.

Måske er det meningsfuldt for dig at tabe 5 kg, indånde den friske luft, sove længe, en flødeskumskage ind imellem, at grine med vennerne

Sundhed skal bare give mening for dig.

Det meningsfulde – en drivkraft til det gode liv

Den amerikanske psykolog Jerome Bruner (f. 1915) ser mening som drivkraften til at kunne handle og leve et sundt liv.

Betydningen af sundhed og mening for den enkelte er individuel. Den er skabt af personligt engagement, fortid og fremtid. Samtidig påvirkes den enkelte også af de værdier, der opleves i kulturen.

Ifølge Aaron Antonowsky (1923-1994), professor i medicinsk sociologi, er det vigtigt at meningsfuldhed har en central plads i livet for at vi kan mestre tilværelsen.

Det meningsfulde liv er betydningsfuldt - og en sund krop kan være et vigtigt middel for at finde vejen dertil.

Sundhed – et middel til det gode liv

Per Brændgaard, cand.scient. i human ernæring, påpeger, at sundhed skal give mening for den enkelte og at sundhed ikke behøver at være målet i sig selv.

Sundhed kan være et middel til "det gode liv". Man skal gøre det, der giver mening for en selv.

FACEBOOK KOMMENTARER


- udfordringer på dit niveau
Format: 20-08-2017

Tilføj din egen event

Du kan nemt og gratis oprette din event og få den vist på vorespuls.dk. Opret event

Senest besvarede spørgsmål

Seneste artikler

Populære artikler